grømme
Çgrøn´| grømme | Çgrøn´ |
Se også Çgrøn´ (sms.led), grønne (subst.), grønt (subst.), Ìgran (subst.), gron (subst.), Ìgryn (subst., sms.led)
adj. _ udtale »kort (med noter). _ som 1.sms.led: se Çgrøn´. _ neutr.: grönt NØVends (K 7.4); grö¿nt $SSamsø, $Voldby; græ¿ñt $NSamsø; grö·ñt alm. i Sønderjy´SØ (K 7.4); gryøñt $Fjolde. _ plur.: grön·/grö·n/græ·n (analogt med sing., med længde i stedet for stød) alm. i Nørrejy; grö÷n Vends (jf. K 1.3); også græ÷n $Læsø; grö·n/Ágrö·n (K 1.9) Sønderjy.
\ Ìogså grö¶n spor. i Vends; også græn¶, græ¶n $Læsø; Çogså græ¿n spor. på SDjurs og NSamsø.
= rigsm. Do for mawpijn å å spis grö·n bær = du får mavepine af at spise grønne (umodne) bær. AEsp.VO. ¡vi brucht ¡mest ¡grö·n ªse·f å ¡vask vos ªi¿ = vi brugte mest grøn sæbe til at vaske os i. $Vodder. (vejrregel:) èn ¡grø¿n ¡yw¶Ï gi èn ¡hwiÛ¶ po·sk = en grøn jul giver en hvid påske. $Hundslund. _ (overført:) ¡de¶ è ¡do ¡ves få ¡grö¿n te mi ªdræµ = det er du vist for grøn (dvs. for ung) til min dreng. $Vodder. hañ stu å blew¶ så ga¿Ï, at hañ war hi¿Ï gre¿n i ¡anªse©teÛ o mis¡u¿ñèÏs = han stod og blev så gal, at han var helt grøn i ansigtet af misundelse. $Tved. do mo sej ve mi grön· (eller pæ·n) si· = du må sidde ved min grønne (eller pæne) side (sagt som venlig gestus). $Vroue. da so¶ han, te Bjarke lo¡ enò å snu·e po hans grön· ø·r = da så han, at Bjarke stadig lå og snuede på sit grønne øre. Sall. haj gor å jör hans Hu·s grön· = han går og gør sine hoser grønne (dvs. han vil indynde sig). $Tolstrup. \ faste forb.: grøn(t) flæsk = flæsk, som (endnu) ikke er færdigsaltet (el. røget) [spor. afhjemlet] UkSjy.ca.1700. grö·n ¡flæsk ¨ kunde ikke gemmes, men skulde spises med det samme. $Øsby. _ grøn galde se galde 1. _ grøn ost = ung ikke´lagret ost [spor. afhjemlet] (ofte i flg. talemåde:) æ må·n æ gjow¶ å æn grøn¶ wust = månen er lavet af en grøn ost. $Erslev. _ grønne torsdag (= skærtorsdag) se grøn¡torsdag.
| grømme | Çgrøn´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}