grøn·markgrønne´anders

grønne

subst. _ grön· _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel opr. bf. af »Ìgrøn; NVJy, MVJyFjends), spor. på Vadehavsøerne; se kort; syn.: grønning]

Tæt afhjemlet

= grønsvær; (mindre) udyrket areal med naturgræs; toft. mø·ntör¶è di sku grawès i stærk grön· = »møntørv, de skulle graves i stærk grønsvær. Thy´N. de le©èr i grön· (= det ligger brak) _ om Jord, som ikke er under Plov. $Vejrum. ¡bo·rªhawèr æ de dær blywèr so¿ æ fø·st gåµ¶ æ grön· æ plöwè = »bårehavre er det, der bliver sået første gang grønjorden er pløjet. Thy´N. Havde gården ¨ et stort hedeareal med mange "grønner", det vil sige pletter, hvor der stod vand om vinteren, og som derfor var græsbevoksede, så var der betingelser for et stort fårehold. HundredeAar.81. ved Moserne findes hist og her grønne Pletter, som ¨ tjene til Høslæt. Dog er Høet fra disse saakaldte Grønner, saavelsom Kjærhøet, sjeldent af god Beskaffenhed. JCHald.RingkjøbingAmt.23. Han wil, wi sku wær færre mæ aa pløw æ Stobber te Novæmber aa pløw Grønn te Maatensawten = han ville, vi skulle være færdige med at pløje stubmark til november og grønjord til mortensaften. AarbMors.1926.109. grön· = grønjord med gammel, naturlig græsvækst, ikke såede græsmarker; et stykke grønne fandtes endnu ved århundredskiftet umiddelbart ved de fleste landejendomme; brugtes bl. a. til at lægge tøj på, der skulle soles, til at lege på og til græsning af gæsters heste. $Torsted. Vi tow _ hwor haar vi rend omkap / i¶ æ Grønn saa manne Gaang = vi to, hvor har vi løbet om kap i grønningen så mange gange. Aakj.UA.92. Pinsedag over Middag blev der holdt Fest ude i "æ Grön·". Hards.

grøn·markgrønne´anders
Sidens top