grå·ris

grå·sand

Se også gråsse (subst.), gras (subst.), grase (verb.), gros (subst.), grose (verb.), Ìgrus (subst.)

Grås

propr. _ grås

[jf. Blås, Røds x; Sydjy´S og størstedelen af SønJy´N, spredt i SønJy´M, spor. i Hards´S og SVJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= navn til grå ko, (spor.) grå hest. "Hwa sejer do, Muer, ska vi sæel Graas?" = hvad siger du, mor, skal vi sælge Grås? (spørger manden sin kone). Kragelund.VM.31. homp dæj (= hum dig), grås!¨ til heste og kreaturer: gå tilside! $Darum. (i remse, med varianter:) dær låj gammel grås (= der lå gamle Grås) i dynd. PHSmidt.HF.25. (i talemåde, med varianter:) "Hum dæ Grås", soj di Vejbækker bynder te dæ mamsel = "hum dig, Grås", sagde de Vejbæk bønder til deres »mamsel (dvs. husbestyrerinde). Bov.146. \ (også:) som subst. [spor. i SønJy] (jeg tog) æ saddel af æ grås = sadlen af den grå hest. Krist.JyA.T.VI.277.

grå·ris	grå·sand
Sidens top