gran·æble
grase| gran·æble | grase |
subst. _ gras alm.; grås Vends.
[< grase]
1) i gras = i stykker [NJy (± Læsø), NVJy, MVJy (± SØ), SVJy´N, spor. i Him, Midtjy´Ø og SVJy´SV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Schade.65. gaae i Graass, som Æg og andre skjøre Ting, naar de gaae istykker. Melsen.1811. è ¡sko·l gik i ¡gras = skålen blev knust til små stykker. $Torsted. "de gor i Gras" siger man om Fisk og lign., når det koger ud. Holmsland. Patettæræn æ rÉnt kogt i Grås = kartoflerne er kogt helt ud. Vends. wun¶ war tjyr rænt i grås = vognen var kørt i stumper og stykker. AEsp.VO. No Bojlfolk, der war i æ Vej, slow han i Grass¶ = nogle bryllupsgæster, der var i vejen (for ham) slog han til smadder. SkiveFolkebl. 2/6 1913. Han baksed med store Sten og slog dem i Grus og i Gras hver og en. AThuborg.V.20. (overført:) De jik hi¿èlt i Grås får ham = Han gik fallit el. lign. AarbVends.1932.313.
2) = noget, der er (for) småt, (for) ringe; svagelig, dårligt begavet person [spredt i NVJy, spor. i Fjends´N og Hards´N; syn.: grase·værk 2] æ hå¿r æn krow·n foruÛèn æ gras = jeg har en krone foruden småpengene. $Agger. de æ nöj sölè gras, (siges) om svagelige småbørn, om småfisk uden salgsværdi el. lign. $Agger. sø¶en en skam, det wild wæjr fur Søndergords, om den jennest dætter gik hen og gywt sæ mæ nøj gras = sikken en skam det ville være for Søndergårds, hvis den eneste datter gik hen og giftede sig med noget gras. Mors. hans be¡sæ§tneµ ær nöj sölè gras = hans besætning er noget sølle stads. $Vroue.
| gran·æble | grase |
| Sidens top | |