Çglød
gløde·fad| Çglød | gløde·fad |
Se også Ìglød (subst.)
verb. _ glø· Vends (også glø·è, glÒ÷j), Læsø, NVJy, Him, $Voldby, MØJy, Hards (±SV), Sydjy, Angel´N; glø·r $Vroue (også glø·è), Hards´SV; glåj·/Áglåj· (K 1.9) $Løgumkloster, Åbenrå, Sønderborg; glöj·/Áglöj· (K 1.9) $Hostrup, $Bov. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; gle·èr $Tved; også glø· spor. i MØJy. _ præt. og ptc.: glÒ÷j hhv. glÒ¶j Vends; gløj· hhv. gløj¶ NVJy (dog med ´ö´ $Agger), $Voldby, SØJy; glöj· hhv. glöj¶ $Havbro, Hards, SVJy; (tryksvagt) gløÛ $Vorning; glør· hhv. glør¶ VLisbjergH (MØJy; F.); gløj/gløj· (K 1.3) hhv. gløj¶ MØJy´S; glø·t $Læsø (i ptc. også glø·è), Bjerre (i præt. også gløÛ·); glåjèt hhv. glåj¶èt $Løgumkloster; Áglöjè $Bov.
[< Ìglød 1; spredt afhjemlet; syn.: lurke, svældre]
= rigsm. (med og uden objekt). æ dæ ¡i¬¶ i è ¡tÒr¶è? ´ ¡næj¶, mæn di le©èr å ¡glø·èr = er der ild i tørvene? ´ nej, men de ligger og gløder. $Torsted. hon ¡gløj· è ¡bòlt i è ¡ka·kèl = hun glødede bolten (til strygejernet) i kakkelovnen. $Torsted. a ska ha ¡glöj¶ en ¡sta¿pªno¿l å ha pret ¡hwål o æ ¡bø¬¶ = jeg skal have glødet en stoppenål og have prikket hul på bylden. Hards. \ tryktabsforb.: gløde ¡af = brænde [spor. i SønJy] det bedste der kunde ske var at den (gården) "gløj a" (= futtede af). SønJy´S. _ gløde ¡op = varme op; blive gloende [spor. afhjemlet] ªglø· èn ¡strø·©ªpå·j ¡òp = varme en »strygepande op. AEsp.Læsø. de (dvs. tørvene i ovnen) skaÏ glø· ¡op = de skal gløde. Angel. _ gløde ¡til. dæñ (dvs. ilden i kakkelovnen) veÏ ¡slæt it glöj ¡te = den vil slet ikke komme i gang med at brænde. *$Bov. _ gløde ¡ud. a) = brænde ud, gå ud [spor. afhjemlet] il¶èn gløÛèt u¿Û = ilden gik ud. $Vorning. _ b) = gøre (metal) glødende. (overtro:) en Kone lagde (en ildtang, hvis ender) "wa glöj ud" forved Kostalddøren. Naar Karlen kom tilbage med Koen (fra bedækning), flyede han stiltiende Rebet til Konen, der nu trak Koen ind over Ildklemmen (for at sikre, der kom kalv). *MskrDyrl.XXXIX.17. _ c) di gløjet æ hus ud = de brændte deres hus af. *SønJy´N. \ (ptc. anvendt som adj.:) glødet brændevin [spor. i Vends] glÒ¶j bræwwn (er) brændevin som man har sat ild til, hvorved en del af alkoholen forbrænder. Brugtes, tilsat brunt sukker, som medicin til forkølede børn. AEsp.VO.IV.351.
| Çglød | gløde·fad |
| Sidens top | |