gløde
gløde·fod| gløde | gløde·fod |
subst.
[< Ìglød; spredt på Mors, spor. i øvrige Jyll; syn.: fyr·fad, fyr·pande, gløde·fod]
= lille messingfad til gløder, hvorfra man fik ild til at tænde piben med (især når der var gæster); fadet var forsynet med (drejet) skaft og fod; jf. KUldall.F.nr.1 (ill.). Så blev der skænket for ham (der kom med indbydelse til gilde), og han fik sig en pibe tobak, hvor der til tænding blev sat "en gløjfad" (= et glødefad) med gløder ind på bordet. JulMors.1984.16. \ (også) = stort messing´ el. kobberfad med låg og langt skaft [syn.: fyr·bækken] Der blev lagt gløder i ¨ og ¨ kunne da bruges som sengevarmer, (eller fadet) kunne også sættes ind i et uopvarmet værelse ¨ for at lune luften. *$Torsted.
| gløde | gløde·fod |
| Sidens top | |