glædelig
Çglød| glædelig | Çglød |
Se også Çglød (adj.)
subst. _ med sideformen gløde (NVJy, Hards, Fjends´N, SVJy og Sønderjy, undt. Sundeved og Als). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2; med tab af evt. stød) alm.£; glø· Midtjy´Ø, Bjerre; Ágløj(·) Sundeved, Als, $Rise, $Bov; gle·Ûèr $NSamsø; glø·rè $Voldby; Áglø· Haderslev, $Øsby.
\ Ìogså glø¶j, glÒ¶j spredt i Vends; Çogså glø¿r $Voldby; Èogså glø¿r $Vroue; dog glø¿Û $Give; ¢også gløj spor. i TonalOmr; £i Vends også glöjèr svarende til sing.´formerne i note 1.
= rigsm. ¡fyfèr, bløw såt iñ¶ o æ bu¶èr te fålk ku ta glø·èr å¿ èn å tæ·ñ djæ pivèr mæj = fyrfade blev sat ind på bordet, så folk kunne tage gløder af dem og tænde deres piber. $Tvis. ¡veñ¶è de vor i ¡gløjè, så blæw èt ¡ukèvrat æwè de ¡he·lè mæ èn ¡ra·ch = når det (dvs. tørvene i bageovnen) var i gløder, så blev det raget ud (dvs. bredt ud) over det hele med en rage (dvs. ildrager). $Vodder. faldt der Gløder ud paa Gulvet, naar man lukkede Ovndøren op, kom der næsvise fremmede. Sall. ¡å·ja, haçj ¡æ nuÛ ¡trøwèn ow sæ, haçj sku ha èn ¡glø¿ oçjè ¡ho·ÏÉn _ om ¡de ku ¡hjæÏp = åja, han er noget treven af sig, han skulle have en glød under halen ´ om det kunne hjælpe. $Gosmer. Så tejer vi en Glød med æ Ildklem og holder over æ Molt og klemmer te te æ Gløer folder nen i æ Balle. Så er vi sikker å æ Øl ska nok bliv godt = så tager vi en glød med ildklemmen og holder den over malten og klemmer til indtil gløderne falder ned i baljen; så er vi sikre på, at øllet nok skal blive godt. SønJy. han banner så dæ står gløjer (gløder) om ham, sagde man om en, der bandede så møj ukristlig (= så meget ukristeligt). Thy. (talemåder:) han se¿r som på glø·r = han sidder som på gløder. Vends. han æ sòm æn lå§p po æn glø· = han er som en loppe på en glød (= rask i bevægelserne). $Hurup.
| glædelig | Çglød |
| Sidens top | |
}){kind=link}