gjaller
Çgjav´| gjaller | Çgjav´ |
Se også Ìgave (subst.), Ègave (verb.), Çgjav´ (sms.led), jag (subst.), jage (verb.)
subst. _ med sideformerne gjavs, gjæv, gjøv. _ udtale »kort (med noter){; (desuden:) gjaws spor. i GørdingH (SVJy); *gjøw spor. i VSønJy; spredt også (i trykte kilder) *gjæv, *gæv (muligvis som overregional landbrugsterm, jf. ODS. I.Gæv). _ som 1.sms.led: se Çgjav´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også (og oftest) neutr. MØJy´SV, Bjerre. _ afvigende bf.: gjæw¶èn $Voldby. _ plur.: jö÷w, jöw· Vends; gjæw· $Vejrum; gjöwèr HjermH (Hards); gjæwè MØJy; gjaw· $Ål; u.end. $Voldby, $Tvis.
\ Ìogså (yngre) jö¶w Vends´N; Çogså (ældre) djÒw¶, (yngre) jÒw¶ DronninglundH; Èdog gæw¶ NPBjerreg.; ¢også *gjæww Djurs´NØ, spor. (vsa. gjærv) i MØJy´NØ; £også (ældre) gjaw¶ ´N; Àogså gjew¶ i ´Ø (vel påvirket af ældre gjewt, jf. Ìgift); Îogså gjæw¶ $Jelling; også *gjæv Hards´Ø, *gjöw SVJy´N (begge dele vel lydligt påvirket af gøben); {afgrænsningen af stød´ og længdeforhold i Østjy´M er usikker pga. ordets hyppige brug i tryksvag stilling.
[< Ìgive; jf. gammeldansk gjav (sideform til Ìgave), vestnordisk gjõf]
1) = portion foder til kreaturer; især optegnet i tryktabsforb. som en gjav ¡hø/¡halm/¡hakkelse (etc.); de enkelte gjav blev talt (første, andet gjav etc.), fik navn efter fodertidspunktet (morgen·gjav´ etc.) eller bar samme navn som folkenes samtidige måltid (især nadver x) [Vends samt størstedelen af Midt- og Sydjy (± Hobro´Randers´Silkeborg´egnen og Samsø), spredt i Hards´NØ, Ommers´V, Bjerre og SØJy´S, spor. på Læsø, Skive´egnen, i VSønJy og muligvis Him´S (jf. Çgjav´); se kort; syn.: Ìgift, gøben 2]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Anchersen.ca.1700. Qvæget røgtes got ¨; først i November og til Juul, faae de »Rivning og lidet Korn, siden Halm og Høe ¨ De faae gjerne fem Gjæver, undertiden sex (om dagen). Ringkøbing´egnen (Begtr.Jyll.III.88). om æ såm¶èr kam vi jo åp mæ¬ trej¶ å fi·r om æ må·n. føst ga¶ vi æ hæ·st. di fæk ha§kèls, sku di får, så sku di ha flièr gjaw¶ = om sommeren kom vi jo op mellem 3 og 4 om morgenen; først gav vi hestene (foder); de fik hakkelse; hvis de skulle (spændes) for (dvs. i arbejde), så skulle de have flere gjav (fra morgenstunden af). Skautrup.H.I.270. Vi gjorde altid ophold ¨ på en gård ¨ Der fik hesten hvile og en jøw (mulepose), og passagererne ¨ drak kaffe. BarnVends.VI.16. \ (også, spøgende:) om menneskeføde [spor. afhjemlet] I finbrøjs woste Melma te Kaffe frå dæ blo, si det er en Jöw der smager = en ostemad på sigtebrød til kaffe fra den blå, se det er en "gjav" (dvs. noget), der smager. Vends. æ Strængerer kiæret ¨, at di ¨ aat ikke mier, for do slou ee giauv af (= strengerne (dvs. dem der rev hø sammen), klagede over, at de ikke magtede mere (arbejde), fordi du slog af på "gjavet"), dvs. du forglemte at give dem en maaltid mad, som de pleyede og var vant til at faae. SVJy (JesRel.1743).
2) = omgang; portion; især i forb. en gjav ¡hug/¡tærsk (etc.) [spredt i Hards og SVJy, spor. i de øvrige områder med betydning 1; syn.: gøben 3] (om søn, som skulle styre forspandet ved pløjning:) Han fik Klø, naar de begyndte og naar de var færdige med en Fure, og tit fik han en Gjaw Håk’, naar de var midtvejs. HPHansen.GF.II.187. en Gjaw Pæng = en Slump (penge). PKMadsen.Opt. Ved Sigtinggaard var der en god Mergelgrav, og Gaardene, som var udstykket fra den, havde i dens Papirer anført, at de havde Ret til en "Gjav" Mergel om Aaret. Hards. \ (overført:) fuld gjav. hañ to fu¬¶ gjæw, næ¿è hañ bru©¶è hañs hjøÏi = han tager fuld portion (= stort »skår x), når han bruger sin le. *$Hundslund. å gi fu¬¶ gjæw = give alle kortene på én gang. *$Hundslund.
| gjaller | Çgjav´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}