Çgild
Çgilde| Çgild | Çgilde |
Se også Çgild (adj.), Çgilde (verb.), Ègilde (verb.), ¢gilde´ (sms.led)
subst. _ med sideformen gild (Bjerre). _ (l/¬ K 4.6:) gi¬·/gi¬/Ági¬(·) (K 1.3) alm.Ì; ji÷l VendsÇ; gjil· ØHanHÈ; gi÷l Læsø; gji¬ Samsø. _ som 1.sms.led: se ¢gilde´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t NJy¢, HellumH (Him´Ø; F.), Ommers´Ø, $Voldby, sideform i MØJy´N. _ plur.: ´er (K 6.2)£.
\ Ìogså gi·¬ spor. i Thy; også gji·l spor. i Him; også gi¬¶ Bjerre; Çdog dji÷l Vends´N, spor. som sideform i ´SØ; Èogså djil; ¢dog ji÷¬tj $Børglum, $Tise og DronninglundH (jf. lt/¬tj K 4.7); £også *gill Fjends (AarbSkive.1985.97).
1) = rigsm. (fest med større traktement); spredt også om mindre sammenkomst, fx ved et arbejdes afslutning (jf. fok·gilde, karte·gilde x, kline·gilde x m.fl.); jf. AFSchmidt.LG. [Østjy (dog kun spredt i Han og kun spor. på Samsø), Sall, Fjends, SVJy (±N), SønJy (dog kun spor. i ´NV og ´S), spredt i NVJy, Hards og SVJy´N; se kort; syn.: bojel 1, højtid x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de war æ swÉɶr ji·l di hòltj = det var et gevaldigt gilde, de holdt. AEsp.VO. (han forklarede,) te en da¶t ku håld rejte Gild, nærensti en e¶t åsså håår en gue Donk Bræendvin te o skøl æ So¶p o Kjör nier mæj = at man da ikke kunne holde rigtigt gilde, når man ikke også havde en god dunk brændevin til at skylle suppen og kødet ned med. HPHansen.LF.32. Til et villele (= storslået) gilde hører der fisk og flæsk og fårekjöd, ål og kål og gåsekjöd, hvidling og sild og pandekage. Hards´V (Sgr.V.33). _ (overført:) hand hæ ¡gö sit ¡lyw et ¡gåt Ágild· = han har gjort sit liv (= sin mave) et godt gilde, taget godt for sig (af retterne). AlsOrdsaml. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Gi¬er å Slejfø ska pases mæn Ti¶ æ = gilder og slædeføre skal passes, mens tid er. MØJy. Bojler aa Gild, de er de a hélst vil = (gå til) fester og gilde, det er det, jeg helst ville. Schade.36. dæ wåµkè ¨ ¡su¬tj ætè ¡sta÷kèls ªji÷l = der vanker sult efter (en) stakkels (dvs. fattigmands) gilde. JMJens.Vend.242. "Det er en sølle Gild, hur der et går not i Støkker", såj æ Kuen, hinner Mand brækked æ Hals = det er et sølle gilde, hvor der ikke går noget i stykker, sagde konen, hendes mand brækkede halsen. AarbHards.1930.121. ska dæ væ gi¬·, så læ dæ væ gi¬· = skal der være gilde, så lad der være gilde. $Vroue. \ faste forb.: siddende gilde = gilde uden dans [spor. i Ommers og på Mors] _ indbudt gilde se indbyde. _ lave til ¡gilde = gøre gildeforberedelser [spor. i Nørrejy] _ skikke til ¡gilde = sende fødevarer, »forne til gård, hvor der skal holdes gilde. *$Voldby. _ (overført:) komme til ¡gilde. kom te ¡ji·l, dvs. komme i ilden (= få det hårdt). *KærH (Vends).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bryllup, bryllupsfest; jf. AarbRanders.1966.48, DaDial.I.18ff. [Ommers, Him´SØ, MØJy´NØ, Rougsø, Djurs´S (inkl. Anholt og Samsø), Als, spredt i MØJy´SV, spor. i Him´SV og Fjends´NØ; se kort; syn.: bojel 2, kost x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
wot Gjild skul væer ve "Mekkels" = vort bryllup skulle stå omkring mikkelsdag (29/9). Him´SV. wi sku åfèr i kjærkèn, boÛè te komferma¡sjo¿n å te gi¬· = vi skulle ofre i kirken (dvs. give pengegave til præst og degn, jf. ofre x), både ved konfirmation og ved bryllup. $Tved. ¡daw¶i ¡fæn ¡gi¬è da ¡ka¿m ¡brujªpi©¶èrèn å ¡brujªkweñ¶èrèn = dagen før brylluppet kom brudepigerne og brudekvinderne (og hjalp med de sidste forberedelser). NSamsø (DaDial.I.18). \ faste forb.: gøre/give nogens gilde = holde vedkommendes (især tjenestefolks) bryllup [spor. i Him´S og MØJy samt på Mols] AarhStiftst. 10/8 1890. _ skikke til ¡gilde = sende fødevarer til brudens hjem forud for bryllupsgildet (jf. Ìforne, send x). skek te gilld, (fx) to, tre skjæpper hvede, en fed gås. *SSamsø (Sgr.V.144).
3) = forening, sammenslutning [spor. i SSlesv og ØSønJy´S; syn.: lav x] Gilde (kaldes) et sluttet Selskab, som ved Sammenskud (af Gildebrødrene) søger fælles Fordel (Brandgilde, Møbelgilde ¨). Hagerup.Angel.28.
| Çgild | Çgilde |
| Sidens top | |