gakÇgal

Se også Çgal (adj.), Ègal´ (sms.led), Çgale (verb.), Çgalt (adv.)

Ìgal

subst. _ gå¿l/gò¿l etc. (analogt med Çgale) Nørrejy; ga¿Ï/gå·Ï (K 1.1) Sønderjy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: også gò¿lt Vends. _ plur.: u.end. alm.; også ´è GjernH (MØJy).

[< Çgale; spor. nord for rigsgrænsen]

= rigsm. (om hanens lyd, og overført på menneske). (overtro:) Nyaarsaften skulde en i Gaarden ligge vaagen og give Agt paa Hanens Galen samt tælle hans Gal, thi lige saa mange Gange han galede i træk, lige saa mange Rigsdaler skulde Kornet komme til at koste i det kommende Aar. Første Hanegal gjaldt for Rugen, andet for Bygget (etc.). Krist.JyF.VI.273. de er mi·r æ skrÉɶb æn æ gòò¶l, sòò¶nt i kåktjylling steller an¶ mæ (= det er mere et »skræb end et gal, sådan en hanekylling stiller an med), kan siges til en ung mand, der forsøger at hævde sig ved at bruge stærke ord. AEsp.VO.

gakÇgal
Sidens top