Ìgalt
galte·bær| Ìgalt | galte·bær |
Se også Ìgalt (subst., sms.led)
adv. _ med sideformen gal. _ ga¬t alm.; gaÏ VSønJy´N, $Løjt, Åbenrå, sideform i $Aventoft.; også (yngre) ga·¬t $Bov. _ komp. og sup.: samme udtale som »Çgal.
[egentlig adv. form af »Çgal (i betydning 2); vist betydningsudvikling under påvirkning fra nedertysk bös, jf. bøs 4; syn.: Çfej, grove 3]
1) = stærkt, hårdt, voldsomt, meget (som udvidelse til verb.) [ØSønJy (±N, ±SV), Als, spor. i øvrige Sønderjy´S; se kort; syn.: Çgal 4 (slutn.)]
 |  Tæt afhjemlet |
han rÉj ¡te, liså galt som æ hæst kuñ ræñ· = han red til, ligeså stærkt som hesten kunne rende. VisH (F.III.51). de blæw jo it så ga¬t slaw·t dæñ ti = der blev jo ikke slagtet så meget på den tid (af året). KærH. Jo mêe han wrejj te venstre, jo galle gik æ Helmus te højre = Jo mere han drog til venstre (i tømmen), jo mere gik Hesten til højre. GramH. Pröv ò rennes, te vi kan se·, væn de kan gallest = prøv at rendes (dvs. løbe om kap), så vi kan se, hvem der kan stærkest. LundtoftH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = overordentlig, virkelig, meget (som udvidelse til adj. el. adv.) [Als, Sundeved og egnen nord for Åbenrå, spor. i øvrige SønJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
håñ va ¡ga¬t ªoµ, da håñ blöw ¡gywt = han var meget ung, da han blev gift. $Als. fast mundheld om et godt kaffegilde: "Det var galt godt i javtes, vi fik kaghe te e laut" (= det var virkelig godt i aftes, vi fik kager "til loftet"). FoK.1979.18. ¡e§t så ¡ga϶ ªmanèr = ikke saa overvældende mange (fx Mennesker). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
3) det er galt med (noget) = der er masser, (vildt) mange af [spor. i SønJy´Ø (nord for rigsgrænsen)] væn e ¡kal· æ komèn ªu·è i e Áfårå, så æ de Ágjærn ga¬t mæ Álåpè i e¡sto¬ = når kalvene er kommet ud om foråret, så er der gerne masser af lopper i stalden. $Rise. ve Ástråtach æ de ¡o¬ti ¡gaÏèst mæ e ÁechèÏ = Ved Stråtag er det altid værst med Istapperne (dvs. her dannes flest). $Als.
4) galt nok = knap nok. dær haj di en præst, de va så giere o havinds ¨ De va gall nok, han ku und sit folk æ føjj = der havde de en præst, der var så nærig og begærlig; det var knap nok, han kunne unde sine (tjeneste)folk føden. *Løjt.1978.64.
| Ìgalt | galte·bær |
| Sidens top | |