Ìgale
Ègale| Ìgale | Ègale |
Se også Ìgale (subst.), Ègale (verb.)
verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 4.8, K 1.9. _ præs.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.8, K 6.2, K 1.1; desuden (yngre) go¿Ïèr, gå·Ïè etc. (K 6.2) Djurs, MØJy´S, SØJy. _ præt. og ptc.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.3, K 1.9, K 4.6; desuden (yngre) ´t Hards´S, Østjy´MÌÌ; spor. også (stærktbøjet præt.) go¿l (vist fra kirkeligt sprog).
\ Ìogså gå·l Vends´S; Çogså (yngre) gò¿lèr (i Vends´SV dog gò·lèr); Èdog gål¶èr $Storvorde, *gålè Him´Ø (Lyngby.Opt.); ¢kun optegnet fra $Vorning (med sideformen gå϶èr), men jf. rimordet male x; £også gåÏ NSamsø; også go϶ SSamsø; Àdog gal¶ NørvangH (iflg. Thors.NL.13); Îogså gå·lt Vends´S (jf. note 1); {dog go·¬t $Torsted, g嬷 hhv. g嬶 $Agger, gò¬· hhv. gò¬¶ JLund.Mors.213; }dog gå·¬t Ejskjær.Brøndum.144; Ì°også præt. ga¬· spor. i SØJy; ÌÌfx go·Ït hhv. go¿¬t Samsø.
1) = rigsm. (om hanens, undtagelsesvis også hønens lyd; overført om menneskers skrigen op) [alm. undt. på Sundeved og Als samt i SSlesv (med de sydligste sogne af ØSønJy); syn.: øbe x] a ¡kå§kè ¨ li så ¡so·è såm di be¡gøñè å ¡fo let ¡kam¶, så ka di ¡gå·l ¨ mæn æ ¡höns ¡di ka sku ¡åsè ¡gå·l ¡næ¿è di blywè ¡gamèl ¡nåk = hanerne, ligeså snart de begynder at få lidt kam, så kan de gale; men hønsene, de kan sgu også gale, når de bliver gamle nok. $Give. at stå og gowl ¨ er at udbrede sig vidtløftigt om noget. AarbThisted.1951.211. (hertil formentlig også:) gò¬· ´èr gò¬tj gò¬¶tj = føre dum og enfoldig tale. Vends (F.IV.183). _ (varsler:) Naar Hanen om Eftermiddagen galer paa Rikken (= hønsenes pind), giver det Forandring i Vejret, og galer den om Aftenen ved Sengetid, giver det Uvejr. Feilb.FH.19 (og tilsvarende i MVJy, Syd- og Sønderjy om galen på usædvanlige tidspunkter). Jeg kunde nok tænke, te der vilde komme store (= fornemme) fremmede, for Kokken galet (= hanen galede) for lidt siden i Forstuen. Aakj.VF.22 (og tilsvarende i hele Jyll, når hanen galer på påfaldende vis, fx særlig højt, foran vinduerne, søndag formiddag etc.). når en høne galer, betyder det enten en kos el. mandens (= husbondens) død. Bjerre (med varianter). _ (talemåder, med varianter:) Det er et var å gål, far du er kommen å æ Skål = det er ikke værd at gale, før du er kommet (ud) af (ægge)skallen. AarbHards.1930.121. flyw åp å go·l å fal· ni¶è å skro·l (= flyve op og gale, og falde ned og skråle), dvs. højt at flyve, dybt at falde. GaltenH. Go·liñ Hö·n æ gu¶è i Go·, næ¶ dæn må væ uban·t = galende høne er god (at have) i gårde, når den må være ubandet (dvs. ikke påkalder sig vrede; vistnok om kone, der nok står for styret på gården, men på en diskret måde). MØJy. \ faste forb.: gale til ¡dag = gale normalt ved dagens frembrud [spor. i Østjy´M] De wa knap Daw, faa e Klok wa edt om 2 ¨ A Kok gold te Daw, aa omkap mæ ham gold Klos´Stine = det var knap nok dag, for klokken var kun to; hanen galede til dag, og om kap med ham råbte K. op (dvs. konen i huset, som havde hørt spektakel ude i loen). Jyden.II.43. _ bande og gale (el. lign.) = bande og skælde ud [spor. afhjemlet] haçj bantj å gòòlt daw¶wen igjæm¶mel = han bandede og galede dagen igennem. Han (AEsp.VO.). I Tårdrup sad AN og KA og KS og bandede og gålld i kortene (= bandede og svovlede over kortspillet). Him (Krist.DS.VI.1.172). de wa li¶èr å hø·r o dje bañèn å gå·lèn = det var ledt at høre på deres banden og galen; udtrykket stammer vel fra ¨ en ret alm. ed af sværvægtsklassen: sa·tèn gå·lèmè (jf. Ègale). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i udvidet betydning [spor. afhjemlet] Om Fuglenes Lyd er der mange Betegnelser: di ¨ go·lèr ¨ (gulspurv, bomlærke). Skyum.Mors.II.78. mæ mi ¡ny ¡hæ·st ka æ ¡sawt kø·è fra ¡bröns te ¡tyñ¶èr i 2Ô ¡stu·ñ! _ da ¡ga·¬ do ej¶sèn! = Med mine nye Heste kan jeg sagtens køre fra Brøns til Tønder på 2Ô Time! _ Da pralede du vist! VSønJy. (en) stærk Storm, der tuder og larmer (gaaler ¨). Lars.Ordb.68.
3) = hoste voldsomt (opr. kun om kighoste) [spredt i Thy´M, spor. i øvrige NVJy samt i Vends; fortrinsvis i ældre kilder] è ¡ba¿r ¡go·lèr i¡no = børnene galer endnu (af kighoste). $Torsted.
| Ìgale | Ègale |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}