Ìgal
Ègal´| Ìgal | Ègal´ |
Se også Ìgal (subst.), Ègal´ (sms.led)
adj. _ (l/Ï K 4.8:) gal¶ alm. i Nørrejy; ga¶l $Læsø, sideform i Vends´N og ´V; også (yngre) ga¿l Djurs; gaÏ Sønderjy´SØ (K 1.1). _ som 1.sms.led (i betydning 4´5): se Ègal´. _ neutr. (jf. K 7.4, og i adv. anvendelse Kort.nr.83): ´t alm.; ga¬¶t Samsø, Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: gal· alm.; ga÷l Vends, $Læsø; også (yngre) ga·l Djurs; gaÏ MØJy; ÁgaÏ(·) TonalOmr (K 1.3). _ forstærkende form: ga·lè spor. i Hards; gaÏè $Vroue. _ komp.: galè(r) (K 6.2) alm.; ÁgaÏè TonalOmr (K 1.9) _ sup.: galèst alm.; gal¶èst $Give, $Mandø, $Løgumkloster, sideform i $Gosmer.
[< gammeldansk galæn, plur. galnæ (med senere assimilation ´ln´ > ´ll´), hvilket forklarer længdens (og stødets) placering på slutkonsonanten, jf. APhS.1931.63ff.; egl. ptc. af Ègale, jf. Hjortø.OS.87f.]
1) = sindsyg, vanvittig [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´N] Af Tallene har tretten altid været i Vanry og kaldes derfor (med en omskrivning) "gall Madses Tal" (= gale Mads¶ tal). ØH.1957.115. (i tilnavn:) æ gall Gaj. KThuborg.Harboøre.162. _ (i en række talemåder, med varianter, fx:) Ga·l Folk haa·r ingen Pas behov, fo di ka pas dem siel = gale folk har ikke behov for nogen pas(ning), for de kan passe sig selv. Schade.62. hañ ær et så gal, som hañ lævr aweÛ åm te = han er ikke så gal, som han løber avet om til. Røjkjær.Opt. Haj ær lisè klå© som syw ga·l (= han er ligeså klog som syv gale) ¨ Bruges efter en ikke særlig viis Bemærkning. AarbVends.1933.108. hun so uw¶Û, såm hun wa hwær§kèn klo¿© hælè gal¶ (= hun så ud, som om hun hverken var klog eller gal), om den, som i klædedragt eller ved upassende eller sære lader (= sær opførsel) gør sig bemærket. $Hellum. En ska tæj Roj aa en gal Mand aa rinnd fra ham = Man skal tage Raad af en gal Mand og (så skyndsomst) rende fra ham. Ussing.Erritsø.186. (med spil på betydning 6 ndf.:) Ong gal, de æ gal, men gammel aa gal, de æ møj galler = ung (og) vanvittig, det er slemt; men gammel og vanvittig, det er meget værre. AarbThisted.1940.398. \ faste forb.: den gale onsdag [spor. afhjemlet] Den 29. marts (1848), "den gale onsdag", gik det rygte som en løbeild op gennem Jylland, at holstenerne havde sluppet slaverne (= straffefangerne) i Rendsborg ud (jf. slave·krig). Kaae.Hover.226. endnu mindes man den underlig forvirrede Dag, som i det sydlige Jylland benævnes den "gale Onsdag", men som for disse Egne (i Thy) maa kaldes den "gale Fredag". AarbThisted.1911.111. _ de gale navne = uoverskueligt store tal. (de) havde 12 Børn og 78 Børnebørn, og i 3. og 4. Led gaar Antallet op "i æ gall Navn", som Vestjyden siger, naar der er overvældende mange. *AarbHards.1938.158. Det gik vel höjt op i de gale navne for ham = han forstod det ikke. *Hards (Sgr.III.138). æ gall navn’ = noget forkert, vanskeligt. *SVJy. _ løbe ¡gal = løbe som en gal; løbe grassat [syn.: gal·jagte] han hå lövèn gal¶ a§tè heñ læµ· (= han har løbet som en gal efter hende længe), efter kæresten. *$Lejrskov. (han var) to Nytaarsaftener i Træk "løbet gal" i stærkt beruset Tilstand. *AarbViborg.1931.62.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (med svækket betydning) = tosset, dum, vild [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy´N] Han gyør gael Markener (= han gør gale markeder, handeler), dvs. lader sig snyde; hvilket ansees for en langt større Skam, end at drikke sig en Ruus. Schade.107. Han wa slæt et så gal te å sky· = han var slet ikke så tosset til at skyde (med bøsse). HPHansen.JO.13. de æ no gall Prise di håer o dje Sager hie i æ Kjøvsta = det er nogle tossede priser, de har på deres sager her i købstaden. ABerntsen.T.24. Dersom man havde taget en bestemmelse uden rigtig at kende følgerne, kunne man sige: ¡no ¡gjör a è så _ ¡æñtèn de så è ¡wij¶s hælèr ¡gal¶ = nu gør jeg det altså, enten det så er klogt eller dumt. $Haverslev. (talemåde:) Der æ aaller saa gael en Gant, / der æ i (jo) nøj Aller iblandt = der er aldrig så tosset en spøg, at der ikke er noget alvor iblandt. Schade.26. de er de ¡gallest a ¡wÉ! = "det galeste jeg ved", fast formel der ligesåvel kan bruges til at udtrykke beundring som det modsatte. AEsp.VO. hy¬¶ æ nåwè rå¿è træ¿, få jo mièr en hå·Ûèr et, jo gaÏè gru¶èr et = hyld er noget sært træ, for jo mere man hader det (dvs. skærer det ned), jo vildere gror det. $Lejrskov. è ba·n veÏ jo gjæn· Ákvistès, jo ÁgaÏè jo Ávi¬è = Barnet vil jo gerne kvistes (dvs. løftes el. kastes i vejret), jo galere jo bedre. $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vild (med noget), opsat (på noget) [spor. i Nordjy og SønJy; desuden $Darum; syn.: vild x] (overtro:) hvis hun (dvs. gudmoderen efter dåben) vendte sig mod Kvindfolkesiden, vilde Drengen blive gal efter Kvindfolk. AarbThisted.1938.81f. Bønderne var for Resten ikke saa gale (ivrige) til at slaa med Forhammeren (når de, som skik var, skulle give smeden en hjælpende hånd). Hards. æ Høwerer æ da aasse hel gall æter et (= høvederne er da også helt vilde med det), dvs. marskhøet. VSønJy. Lindetræerne ¨ de· dæm va è ¡bi·è æ så ÁgaÏ· i = det er dem, som Bierne er så gale i (dvs. efter). $Als. (man kan sige) at det sikkert maa være Petersen, der nu har gjort røwen gal af N.N. (= gjort N.N. lysten i det paagældende, opsat paa det osv.). Him. \ (også:) om hundyr i brunst (især hun´hund); især i sms. som hunde·gal, tyre·gal, heste·gal, vædder·gal mv. [spredt i Vends´N, spor. i øvrige Jyll] ø©¶è ær eñ·t gal¶ = (øget) vil ikke lade sig bedække. $Tolstrup.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = vild, ustyrlig; aggressiv (om dyr) [spredt afhjemlet] gal¶ bruges ¨ om dyr (heste, hunde), som det er farligt at nærme sig. Skautrup.H.II.117. ¡ga϶ brugt om en hest betyder, at dyret vil bide, slå eller løbe løbsk ¨ brugt om en hund betyder det, at den vil bide eller den gø’r stærkt. Skyum.Mors.II.210. Det var en udmærket, men da så møjj¶ en ga·le Hest (= da en virkelig gal hest), Fader fik udleveret (i krigen 1864), den wa så u¶end (jf. ond x). HPHansen.GF.III.14. om Dyr, der ikke vil lade sig fange: "Di æ så gal·, di ær it te å kom te" (= de er så vilde, de ikke er til at komme til). MØJy. dæñ æ ¡ga϶ = den er gal, om en Ko, der sparker, så man ikke kan få den malket; en sådan Ko blev hildet (jf. Çhilde 1). $Vodder. Æ Hææst er gall for Bramser = hestene er vilde for bremser (dvs. når der kommer bremser i nærheden). SStef.JA.33. e hon ¡ga϶, katèn, så ¡fny¿sè, ¡hwæ¿sè å ¡spøtè hon = er den gal, katten, så fnyser, hvæser og spytter den. $Gosmer. hañs ¡bi¿ æ gaÏ i ¡daw¶, kåm ¡it ¡te dèm = hans bier er gale i dag, er meget aktive, kom ikke hen til dem! $Hundslund. (talemåde, med varianter:) si u¿Û lisom ¨ æn gal¶ kat i blest; dvs. se forstyrret ud. SVJy (F.II.105). \ (også:) om personer [jf. Ègal´; spor. afhjemlet] æn gal¶ tø¿s = overgiven (tøs). $Agerskov. de ær æn re¿n gal¶ dr浶; hañ wel sple§t o skil· a¬·teµ aj¶ = det er en helt ustyrlig dreng; han vil splitte og skille alting ad. $Agger. (talemåde:) Gal Kvind og svejen Vælling gir Peng’ i e Kromands Kass’ = gal kvinde og sveden vælling giver penge i kromandens kasse. SJyMSkr.1941.108. \ faste forb.: det gale dyr = mår [spredt på Samsø; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìdyr 4] Diwr slethen kaldes (= "dyr", uden tilføjelse, er betegnelsen for) Rotter og Mus; men Husmaar kaldes di gall Diwr (= de gale dyr). NSamsø. (hertil:) ¡gaÏdiwèrªsa·ws = mårsaks, ´fælde. $NSamsø. _ løbe/rende ¡gal(t) = løbe løbsk (om hest) [spor. i Østjy´M] a ku et fo dæm ¡stañsèÛ; di lev ga·Ï = jeg kunne ikke få dem standset, de (hestene) løb løbsk. $Tved. (overført:) å·, dær æ w¶èÏ ¡it añt i vej¶èn mæ ham, èñ te der æ èn skiÛ¶ reñ ga϶t i ham = åh, der er vel ikke andet i vejen med ham, end at der er en skid rendt galt i ham. $Hundslund. _ køre ¡gal(t) = miste kontrollen med vogn pga. løbsk forspand [spor. i Østjy´M] De bløw ed grow Færris, da Thames kjor gall = der blev en stor Forvirring og et stort Tilløb, da Thomas kørte løbsk. Mols. hañ kjo¡ga϶t å ¡stja¿tèn ¡knækèt, hañ hå·Û eµèn ¡bræms = han kørte galt, og stjærten (dvs. vognstangen) knækkede; han havde ingen bremse. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = rasende, vred, ofte forstærket med forstav., præs.ptc., sammenligningsled el. "at"´sætning (fx Çflyve·gal, knuse·gal, stjerne·gal; flintrende, fløjtende, tordnende gal etc.; gal som en tysker, som en »binde·hund etc.; så gal (te) han gnistrer, hvisler, tindrer etc.) [syn.: ond x, vred x] Er en Morsing for Alvor vred, siger man, han er gal. Saa løber det som Regel ikke stille af. Skyum.M.21. Di gamæl vel fåtæl å nor Éngkæl spelmÉjÉr, de dÉr ¨ hò ku jo fålk løsti hæ¬è gal, lisom di vi¬, mÉ djæt spel = De gamle vil fortælle (dvs. plejer at fortælle) om nogle enkelte Spillemænd, der har ¨ kunnet gjort Folk lystige eller gale, ligesom de vilde, med deres Spil. Grønb.Opt.124. _ (talemåder:) hanj æ blot gal jæn gång åm dawen, å de æ frå måen te awten = han er kun gal én gang om dagen, og det er fra morgen til aften. Han. æn ku·n ka gør æn mañ¶ gal¶ æ¬èr go¿j = en kone kan gøre en (dvs. sin) mand vred eller god. VSønJy. _ (spec., i afsvækket betydning:) æ æ gal¶ we, te do sku go te fogjæw¶ès = jeg er ærgerlig over (egl.: gal på), at du skulde gå forgæves. $Agger. han er ¨ gal ved (= kjed af), te der er kommen fremmede Folk til at bo paa Bjerregaarden. JakKnu.S.102.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = oprørt (om hav, fjord) [spor. langs Vestkysten fra Vends til Hards´NV, desuden i SletH (Him´NV)] næ¿ dæñ æ gal¶, så ka wi sij¶, ¨ te de bryj·Ûèr i lañèµ ¨ Så ær èÛ eµèn nø§t te å go te haw¶ = når det (dvs. havet) er oprørt, så kan vi se ¨ at det bryder i »landingen ¨ Så er det ingen nytte til at gå til havet. Kvolsgaard.F.6. Rigtignok blæste det haardt, men han tænkte, at han nok kunde komme over Fjorden. Det kunde nu ikke lade sig gøre, for Fjorden var ren gal. AarbThisted.1915.56.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = hård, voldsom (om vind, frost etc.) [spor. i SVJy og Sønderjy] de ær æn gal¶ væj¶r i¡daw¶ = det er et voldsomt, forfærdeligt vejr i dag. $Darum. Man kan godt gøre Hølæsset stort, hvis det blot er ¡iñ·t så gaÏ ¡stårm añtè ¡så·ñt (= ikke så gal Storm eller sådant). ØSønJy. de ¡birè mæ dæñ ÁgaÏ· ¡fråst = det bider med den gale Frost. $Als.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = forkert [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: for¡kert] ªdi west ¡eñtj, ªhons de wa ¡we¶ è; mæn ªdæ wa ¡jæntèµ ¡gal¶t å ¡fa·r, ¡de ku di ¡nåk ªskön¶ åpå = de vidste ikke, hvad der var i vejen; men der var noget galt på færde, det kunne de nok mærke. Vends (Dania.II.254). hvis man har lavet et arbejde forkert, trøster man sig med at sige: de wa da it et ¡bøsªskåÛ ¡ga϶t = det var da ikke et bøsseskud galt. $Hundslund. han bar sæ 嬧ti lig gal¶ aÛ = han bar sig altid lige forkert ad. $Lejrskov. _ (talemåder, med varianter:) deçj¶, dÉr hø·r gal¶t, swò·r åsè gal¶t = den der hører galt, svarer også galt. $Børglum. Do mo jo væ awwt föj å gaalt sat sammel = du må jo være avet født og galt sat sammen. Djurs. \ faste forb.: galt græs, gal·græs = (planten) kær´padderok (jf. JLange.ODP.I.542) el. (planten) almindelig benbræk (jf. JLange.ODP.II.105) [spor. i SVJy] I nogle Enge ¨ kan Høet ikke bruges til Kvæget, men kun til Heste og Faar. Dette skyldes, at der i Engen vokser "gal Græjs", navnlig Kærpadderok ¨, der anses for at være giftig. HKKrist.Lunde.11. _ den gale hals = luftrøret [vel < rigsmål, næppe udviklet i sammenhæng med den gale dreng (se dreng 7, slutn.); spredt afhjemlet; syn.: gal·hals] nær mæ fo nooe i dæ ga·l hals, så er´e få de skyl¶ at de kommer dæ ga·l wæj ni¶r = når man får noget i den gale hals, så er det af den grund, at det kommer den gale vej ned. AEsp.VO. _ den gale hånd = venstre hånd, kejten [vist < rigsmål; spor. i Nord- og Østjy] _ (om ur:) være gal (i slaget) = gå forkert (og derfor slå på forkerte tidspunkter) [spredt i Nord- og Midtjy] hu manè æ den rejti klåk ¨ dæn hi¶è hiè æ ga϶ = hvor mange er den rigtige klokke, denher her er gal. $Hundslund. (overført:) Hinne Hjat ku somti blyv gal i æ Slaa = hendes hjerte kunne somme tider slå galt (formentlig ved at springe et slag over). Thy. _ gal »tosellet. ¡gal¶ ¡toslè = "forkert tosellet", betegnelse for en tvistvare, der væves med to seller op og to ned (jf. sel x). *Han (AEsp.VO.I.240f.). _ (overført:) gå/køre ¡galt i byen se Ìby 2.5. \ (hertil vel også, idet adj. er overført fra en tidsbetegnelse, hvor det logisk hører hjemme, fx på den gale tid etc.:) til de Aarets Tider, da Smør og Æg er "gale", dvs. vanskelige at bekomme. *AarbAarh.1919.70.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = falsk; ugyldig; værdiløs (om penge mv.) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Det var Jesper Gastl ¨ der havde siddet i Horsens Tugthus i syv Aar, fordi han havde lavet gal· Pæng· (= falske penge). HPHansen.GF.II.223. Der var nok gale papirer (= forfalskede dokumenter) efter hende, og hun havde jo gjort uret mod bønderne, derfor var det, hun gik igen. Ommers (Krist.DS.IV.229). ga·l pæµ· = udenlandske penge. AEsp.Læsø. men saa bløw æ Pæn·g gall, o di mest ald de, di haaj = men så blev pengene værdiløse, og de mistede alt, hvad de havde. Klinting.TV.167. \ (hertil også, om planter) = fejludviklet, dårlig. om syge Kartofler siges der, at di æ gall. *NSamsø. gal = svær, liggende om korn: e vi· è gal i o·è, dæñ æ ga¬t gru·j (= hveden er gal i år; den er groet galt). *Als.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = slem; ringe. hvis a wa dø den Gaang, saa haar æ sit gal ud faa mæ = hvis jeg var død dengang, så havde det set slemt ud for mig. NChristians.NPW.254. (om tærskearbejde:) de va ¡it ¡gaÏè som vi ¡sawt ku ho¬ è ªu = det var ikke værre, end vi sagtens kunde holde det ud. $Als. "¨ hvordan staar det til hjemme?" "Ja, no er e de gallest faar aas, de haa wa noti¨" (= ja, nu er det det værste hos os, som det nogen sinde har været). Thise.NKÆ.157. hwa¶ æ dær ¡ga϶ = hvad er der i vejen? Hards. æ håwè è it så gal = jeg synes ikke så ilde derom. Als (F.). 1807_1814, da gik alle folk fra deres huse og gårde (pga. den økonomiske krise), og disse år kaldes derfor her "de gale tider". Vends (optegnet 1858). En gal Handel = en slem eller uheldig Tingenes Gang. Hagerup.Angel.32. hañ kåm ga϶t a ¡stæj mæ dæn¶ pi·©, å no wel hañ et ¡ha heñ· = han kom galt af sted med den pige (dvs. gjorde hende gravid), og nu vil han ikke have hende. $Tved. Fik man et stykke fersk oksekød, var det for det meste af et kreatur, "der war gon gal å Daw" (= kommet galt af dage), havde brækket et ben, var blevet syg eller gået til ved kælvning. AarbHards.1952.105. _ (i en række talemåder, med varianter, fx:) De skal væær gal, te ’et bliwer godt = det skal være galt, for at det kan blive godt. Ussing.Erritsø.182. Der æ eet Faa·r ved ed: de ka eet goo galer énd aa væilt (= der er ikke fare ved det; det kan ikke gå værre end at vælte), en Talebrug ved vovelige Foretagender. Schade.51. dær æ eµèn teµ¶ så gal¶, de æ jo gåt få nåwèÛ = der er ingenting så galt, at det ikke (også) er godt for noget. $Darum. Galt jik e å val var e = galt gik det, og vel var det. Grønb.Opt.234. \ (hertil formentlig:) den gale sygen = tuberkulose hos kvæg. æ ¡gaÏ· ªsy©èñ = den slemme Syge, dvs. tuberkler. *$Vodder. _ den gale dreng (= spiserør hos får) se dreng 7.
Forrige betydning - Næste betydning
11) = betændt; dårlig [spredt i Nordjy, Ommers, Djurs og MØJy (±SV), spor. i øvrige Jyll (og da fortrinsvis i ældre kilder); syn.: ond x] En gall Finger betyder oftest en bulden, smertende Finger, men: min Maw er gall ¨ kan (mere ubestemt) udtrykke, at der er et eller andet i Vejen med den. Thy. Man vaskede sig i vandet (fra helligkilden), det var især godt for gale öjne, udslæt og sådan noget. Ommers (Krist.DS.III.223). Min Hals æ gal, a døwe mæ å søk Pankågeren = Min Hals er dårlig, jeg døjer med at synke Pandekagerne. Mols. Dænd¶gång¶ mi Søster Dag·mar kam te Vær·den ¨, blöw¶ wo Mu¶ers Brøster så gal·, så gal· å Bøld· å Betændels = da min søster Dagmar kom til verden, blev vor mors bryster så dårlige, så dårlige af bylder og betændelse. TKrist.BT.18. Ja, a wæ da ¨ Te min muer hon åeltijjer brugt bræwn, næer jæn å wos ha e gal stæ = ja, jeg ved da, at min moder hun altid brugte brændevin, når en af os (børn) havde et betændt sted. Engelund.KletP.II.7. han blywe it soldat, få han hå gall tæe = han bliver ikke (taget til) soldat, for han har gale tæer (dvs. der noget i vejen med hans tæer). MØJy. Da min fader var bleven gift og sådan ved lag (= omkring) 30 år, blev han gal på benene (= fik han dårlige ben) og kunde slet ikke gå. Rougsø (Krist.DS.VI.2.232). hon wa gal¶ i søkènt (= hun var dårlig i synkenet), dvs. hun havde besvær med at synke føden. $Hellum. Når en hest blev "gal" i munden, der kunne (da) dannes en stor blære i ganen bag fortænderne. Him. _ (som adv.:) hun hæ e galdt få vodt å tøt / de tåll hun itt så godt ehelle = hun har det dårligt med vådt og tørt (til føde); det tåler hun heller ikke så godt. SprogfAlm.1928.28. \ (tilsvarende, om ting) = i stykker. *MØJy. \ gale tænder = (planten) ager´padderok. *Thy (JLange.ODP.I.536).
Forrige betydning - Næste betydning
12) det er galt med (nogen, noget) = der er noget i vejen med (den/det pågældende), især noget vækst´, helbreds´ eller adfærdsmæssigt [spredt afhjemlet] a ¡kå·lªråwè blöw de ¡gal¶ ¡mæj ¡sist ¡o¿è, de blöw ¡fu¬¶ a ¡wår·m = kålroerne blev det galt med sidste år, det (stof´neutr.!) blev fuldt af orme. $Give. De ær sko galt mæ di Føller, ¨ di æ sygg, å wi kommer te å ha nöj gjåw we dæm = der er sgu noget i vejen med de føl; de er syge, og vi bliver nødt til at have noget gjort ved dem. HimmerlKjær.1952.274. De æ ¡ga϶ mæ ¡Kræ·stèn, ¡no¶ æ han ¡swi·rèñ i¡jæn = Det er galt fat med Kristen, nu er han igen beruset. Hards. de æ ¡galdt mæ hind e¡gæn = det er galt med hende igen, dvs. hun er gravid. AlsOrdsaml. Men så ¨ ær¶ed, de blöw gal¶ mæ Såwnfåwden hans Kuen ¨ No blöw hon osse wånt æt¶ter å wæ Mormo¶n = men så er det, at det blev galt med sognefogdens kone; nu fik hun også stor lyst til at være mormon. HJens.HDF.19. de æ fo ¡gal¶t mæ ham, hañ lyw¶è lisè stærk såm en hæjst ka ræñ = det er for galt med ham, han lyver ligeså stærkt som en hest kan rende. $Hundslund. \ (spec.:) det er galt med (+ betegnelse for legemsdel mv.) = (nævnte sted) er ramt af sygdom, funktionssvigt el. lign. [jf. betydning 11 ovf.; spredt i Midtjy, spor. i øvrige Jyll] De è ¡gal¶ mæ è ¡Ar¶m, dær è gåwn ¡Svind· ¡í èn = Det er galt med Armen, der er gået Svind i den, dvs. den skrumper ind. HostrupD.II.4.82. de æ ga϶t mæ ham mæ wañ¶èt = det er galt med ham med (hensyn til) vandet (dvs. vandladningen). $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
13) for galt; aldrig så galt; anvendt i udbrud, som udtryk for overraskelse, (ægte el. påtaget) benovelse, overstrømmende tak etc. [videreudvikling af betydning 1 el. 6 ovf.; spredt afhjemlet] De æ ¡snå¿r få ¡ga϶ mæ ¡å¬· ¡dæm· ¡guè ¡sa©èr, I ¡kom¶èr ªmæj = Det er snart (næsten) for galt med alle de gode sager, I kommer med. Hards (jf. Dialektstudier.II.249). Æ haar aaller sjet saa gal i all mi Daw’. Haar I væt inde og faat Ring o? = jeg har aldrig set mage i alle mine dage; har I været inde og fået (forlovelses)ring på? EBertels.H.459. (talemåde:) Det er snart for galt, hvad di ålt lavve (= hvad folk dog laver), soj hun e Pig’ (= sagde pigen), da saa hun et sort Føl. SJyMSkr.1941.111.
14) (adv.:) så ¡galt = sågar, endda, tilmed [Han, Thy´N, Mors, MØJy´SØ, desuden $Tved, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Standkisterne var sommetider malede, dæ wè somti ¡naw¶n ¡po dèm så ªga¬¶t (= der var somme tider sågar navn på dem). $Gosmer. a fek lisse manne som di ajer, ja, a fek saa gal en Aahj, saa wa a da unarre = jeg fik ligeså mange (æbleskiver til høstgilde) som de andre, ja jeg fik sågar en odde (dvs. en ekstra); så var jeg da ikke snydt. AarbMors.1926.105.
| Ìgal | Ègal´ |
| Sidens top | |