Çfuge
fuge·buk| Çfuge | fuge·buk |
Se også Ìfuge (subst.), Çfuge (verb.)
verb. _ fu·© alm.; fu·ch $Voldby, $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fu·©èr $Voldby; Áfu·chè $Rise. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også ´t Vends.
[< fug]
1) = støvregne [Han (med tilgrænsende sogne af Thy), spredt i Vends´V og ´N, MØJy´N (med tilgrænsende sogne af Ommers´V) samt Bjerre, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: fuge·regne]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Fugveir ¨ naar det regner fiint og blæser tillige, hvilket der hedder at fuge. Vends (Molb.). \ (også) = fygesne, småsne [spor. i områderne på kortet ovf.; syn.: Çfuge·sne] det fu·©è, når det knyj·©èr mæ æ sne¿ (= »knyger med sneen). Thy.
2) = afsætte fnug. Vi ka ¡slæt ¡í ¡bru·ch ¡di ¡Hand·tørèr, di ¡fu·chèr ¡möjè få ¡galdt = Vi kan slet ikke bruge disse Håndtørklæder (dvs. håndklæder), de fnuger alt for galt. *HostrupD.II.1.145.
| Çfuge | fuge·buk |
| Sidens top | |