Èfuge
fuge·kelle| Èfuge | fuge·kelle |
subst.
[< Çfuge; spor. i Øst- og Sønderjy; fagsprog]
= trebenet stol, hvorpå hjulet ligger, medens man sammenpasser fælgens dele; i stolens midte sidder en pind, som holder hjulnavet på plads imens.
| Èfuge | fuge·kelle |
| Sidens top | |