fug

Çfuge

Se også Çfuge (verb.), Èfuge (verb.)

Ìfuge

subst. _ fu·© alm. (spor. nord for Limfjorden også *fuw·©); fu© $Havbro, sideform i Hards´V, $Vroue og ØSønJy´N; fu·ch/Áfu·ch (K 1.9) alm. i Sønderjy, desuden $Voldby; også (ældre) *fåw, *fawe Als, Sundeved. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (spec.) Áfåwè Als.

[< rigsmål; formerne (fra Sønderjy) med ´w´ dog < nedertysk foog; spredt afhjemlet; fagsprog]

= rigsm. (i mur, mellem stykkerne af en hjulfælg, etc.).

fug	Çfuge
Sidens top