Ìfri
Èfri| Ìfri | Èfri |
Se også Ìfri (adj.), Èfri (verb.), ¢fri (verb.), £fri (interj.), Àfri (interj.), Îfri´ (sms.led)
verb. _ fri¿/frij¶ (K 2.0) alm. i Nørrejy; frí (K 2.1) $Torsted, $Tvis. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (i præt. dog med tab af evt. stød); frij· hhv. frij¶ $Agger, SVJy (F.); frej· hhv. frej¶ $Voldby; (præt.) fri·Û $Torsted. _ konjunktiv (i udbrud, jf. pkt. 2): i alm. samme udtale som inf.; frí (K 2.0) Mors, $Vroue, $Vodder, $Hostrup; fri $Øsby; *frei, *frey spor. i MØJy´N og Angel; (sammentrukket med efterflg. os:) friw¶ ås, fryw¶ ås MØJy, Samsø.
1) = befri; redde; fritage [spor. i Nørrejy] i ¡frír mæ fo ¡jÉn¶ ¡teµ¶, å ¡de ær å law ¡kafè ªte j¶Ér = I befrier mig for én ting, og det er at lave kaffe til jer (sagt til de unge mennesker, som »steffensdag har fjernet køkkenredskaberne). Thy. i fangelege: han fri·Û mæ, æ ¡æ blÒwn ¡fríèÛ = han befriede mig (fra "fængslet"), jeg er blevet befriet. $Torsted. _ (spec.:) Saven kan ikke ¡frij¶ sæ (= skære sig fri), hvis den ikke er lagt nok (jf. lægge x). AEsp.Læsø.
2) i udbrud (med konjunktiv). Den første hvidvisser (hvid anemone), man finder om våren, spiser man og siger: ¡hwiwisèr å grå¡bòl·, gu frij¶ ås frå de ¡kòl· = hvidvisser og gråbolde, Gud fri os fra den kolde, så får man ikke kolden (jf. kolde·syge). JMJens.Vend.253. næj, gu¡fa·dèr fri¿ å beva¿r vos (= næh, gudfader fri og bevare os), forfærdelsesudtryk. ØSønJy. mæn guj ¡fri¿ mæ, pi·©, hwo¡dan ær¶ èÛ da, do sir ¡u¿j = men gud fri mig, pige, hvordan er det da, du ser ud. $Tved.
| Ìfri | Èfri |
| Sidens top | |