flaskÇflaske

Se også flask (subst.), Çflaske (verb.), Èflaske (verb.), ¢flaske (verb.)

Ìflaske

subst. _ flask alm.; fla÷sk Vends´N og Sønderjy´M (K 1.8); fla·sk NVJy, Hards (±Ø); Áflask alm.i TonalOmr (K 1.8); flask $Øsby. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Voldby, $Anholt, $Tved, $NSamsø. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< rigsmål; Nørrejy, spredt i Sønderjy (dog kun spor. syd for en linje Tønder_Åbenrå); syn.: buttel, krukke]

= rigsm.; især anvendt om brændevinsflaske (jf. forb. slå sig på/til flasken). I alm. Bøndergaarde havde man (til kærning af smør) en Trækærne ¨; men i mange Smaahjem havde man kun en Lerkærne (Jydepotte) ¨ eller man klarede sig med en Flaske, som man saa rystede. HPHansen.GD.I.28f. èt ¡de©ªlam¶, det fik èn ¡flask med èn ¡lam·ªsut ¡o¿ = et »dæggelam, det fik en flaske med en »lammesut på. $Bjerre. Jens, do er en ¨ dyg’de (= dygtig) murer, og folk er glå’ ve’ dæ (= glade for dig), men do hår den grim’ flask’ (= den grimme flaske, dvs. brændevinsflasken), den skul’ do slo i styk’er! AarbHards.1969.8. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) haj ræntj rontj som en fly·w i en fla·sk = han rendte rundt som en flue i en flaske (dvs. forvirret, rastløst). AEsp.VO. Nær æ Pand snurrer, o æ Flask klukker, så er et Tejn te Løwmåd = når panden snurrer og flasken klukker, så er det tegn til mad, spisning. AarbHards.1930.143. Næ mÉ drækÉr å flaskÉn, søkÉr e eñtj i glast = når man drikker af flasken, synker det ikke i glasset. Grønb.Opt.249. Og Præsten var aldrig uvillig, han kunde "drikke en af Flasken og to af Dunken". AarbAarh.1939.51. han ny¿è lyw¶è å drekè a flaskin = han nyder livet og drikker af flasken. $Voldby. \ (spec.:) gå i flasken = navn på legen skjul. *Ommers.

flaskÇflaske
Sidens top