![]() | ![]() |
Se også Ìflaske (subst.), Èflaske (verb.), ¢flaske (verb.)
verb. _ flask/fla÷sk (K 1.8). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1)
= skride, lykkes; lønne sig (om et foretagende) [< nedertysk flaschen (opr. = glimte); spredt i Sønderjy (med tilgrænsende sogne af Sydjy)] De flaskèr e§t nåwè mæ hans Ar·bè = det glider ikke med hans arbejde. $Lejrskov. MartinNHansen.RB.58.2) flaske sig = d.s. [< rigsmål (hvor den refleksive form er dannet, jf. pkt.1); spredt i Østjy, spor. i Vestjy] SVJy (LFogtman.ca.1810). de sku ¡no ¡it ¡så¿n ¡flask sæ = det skulde nu ikke træffe sig saadan (dvs. så heldigt). $Todbjerg.
![]() | ![]() |
Sidens top |