Èflak

£flak

Se også Ìflak (subst.), Çflak (subst.), Èflak (subst.), £flak (adj.)

¢flak

adj. _ flak alm.; flach Sønderjy´S (syd for en linje Åbenrå_Tønder). _ neutr.: ´t Sønderjy´SØ (K 7.4). _ plur.: fla§k $Ål, $Darum; Áfla·ch $Als.

[< nedertysk flak; spredt i Hards´SV, opg Sønderjy, spor. i Hards´NV; fortrinsvis i ældre kilder]

= flad. væn di ku ¡fiñ· nåwè ¡flach ¡ste·n å lech nært è ¡dö = når de kunne finde nogle flade Sten at lægge nærmest Døren (som trappesten), så brugte de dem. $Øsby. så ¡haj· di så·n ¡flach ¡ske¿ å de blew æ ¡flø· mæ ¡a·ªtæjèn a de¡hært ¡mjælk = så havde de sådan en flad ske, og med den blev fløden taget af det her mælk (dvs. skummet af mælken). VSønJy. ka do haald ud o go i saaen flak træsker = kan du holde ud at gå i sådan nogle flade træsko (dvs. med nedslidte beder, jf. Çbede 3). SVJy. Elsbe ¨ havde heller ikke været "flak for æ Røw" i sine unge Dage, og hun havde ogsaa kunne "visk mæ æ Haal" (= vrikke med bagdelen) i den Tid. PJNiels.Darum.125. _ (spec. om le:) Det er kun efter en daarlig Slaaer, at der bliver en Skarkam (= »skårkam) ¨ Det kommer af, at han sætter sin Le flakk paa (= slår for fladt ind med leen, ikke kommer dybt nok ned). ØSønJy. \ faste forb.: flak(t) vand = lavt vand [spor. i SønJy] ¡Hæ·è ka vi ¡bond· èt, ¡hæ·r æ ¡flak ¡Vand¶ = her kan vi bunde det (dvs. nå bunden), her er lavt vand. HostrupD.II.1.127. _ flak tag (og lign.) = tag med svag rejsning [spor. afhjemlet] en flak tæk (jf. tække x); det modsatte hed: rank. Hards´NV. _ ligge flak (hen ad jorden etc.) (fx om nedslået korn) [spor. i Hards´V, SVJy, VSønJy] badugges / der looj han li’saa nejesgrugges / o’ flak hen a’ e Mørringsfjæl = bardus! der lå han ligeså næsegrus og fladt hen ad møddingfjælen. HLorenz.DGS.43. _ falde om på den flakke side (el. lign.) = falde, så lang man er [spredt i SVJy] di bløw så træt, te di sme¶d dem ni¶r o æ flak Si· = de blev så trætte, at de smed sig ned, så lange de var. MaltH.

Èflak	£flak
Sidens top