flag·stangÇflak

Se også Çflak (subst.), Èflak (subst.), ¢flak (adj.), £flak (adj.)

Ìflak

subst. _ med sideformen flag. _ flak alm.; fla©¶ $Anholt; *flå¿© $Ræhr. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´èr MVJy, SVJy; fla§kèr Holmsland.

[< nedertysk (jf. ¢flak), muligvis støttet af hollandsk (jf. SJyAarb.1938.182); spredt langs kysterne af Kattegat og Vesterhavet (dog ikke i SønJy)]

= flad strand (som overskylles ved højvande); lavvandet grund i havet. di grawèr wår¶m í æ fla§kèr ve æsbjær¶è = de (dvs. fiskerne) gravede orm i flakkerne nede ved Esbjerg. Holmsland. Jorden gødedes med store mængder blåmuslinger, der hentedes ude på flakkerne (skelbanker). SVJy (ÅrsskrFiskSøfart.1963.16).

flag·stangÇflak
Sidens top