Ìflak

Èflak

Se også Ìflak (subst.), Èflak (subst.), ¢flak (adj.), £flak (adj.)

Çflak

subst. _ flak _ genus: stof´neutr.

[< flakke 2; spredt i NVJy, spor. i Him og Hards´N]

_ kun i flg. forb.: have/få ¡flak = sidde løst, gå løs. de hå ¡flak = det har slør, kan vrikkes om fastgøringsstedet el. aksen (fx. et knivblad, et hjul). $Torsted. HammerumH (SFjelstrup.ca.1825).

Ìflak	Èflak
Sidens top