![]() | ![]() |
Se også Ìfløjte (subst.), Çfløjte (subst.), ¢fløjte´ (sms.led)
verb. _ flöj·t/flö÷jt/flöjt/flöj§t/Áflöj(÷)t (K 1.5, K 1.6) alm. (dog ofte med ´Ò´ i Vends og NVJy, ofte ´ø´ i NØJy, MØJy, Fjends, Hards, NDjurs og på NSamsø, ofte ´å´ i SønJy); flæj·t $Tved, $Anholt (vsa. flej·t); (spec. i betydning 2:) flyt $SSamsø; fli·t $NSamsø. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: u.end. alm.; også (yngre) *flejt $NSamsø; ´et (K 6.1) Vends, Him, $Vorning, $Voldby, $NSamsø, $SSamsø (i betydning 2), $Bov, sideform i MØJy, $Darum, $Fjolde og (som yngre form?) spredt i øvrige Jyll. _ ptc.: flöjt/fløjt (etc.) alm.; flöj¶t $Tved; flöj¶t $Hundslund, $SSamsø; fli¿t $NSamsø; ´et (K 6.1) Vends, Him etc. (samme områder som i præt.).
1) = rigsm. (om menneske el. dyr, overført om tog, skib mv.) [syn.: hvisle 2] (handlingen var i folketro ofte forbundet med magi el. fare:) wi ska fløjt fo hæjsten nær di ska ha wånj (= vi skal fløjte for hestene, når de skal have vand); ligeledes fløjtede man, naar Hesten skulde lade Vand (begge dele vist for at berolige dyrene). Han. Man maa ikke fløjte i Sengen om Aftenen, saa staar den Slemme (dvs. fanden) bag Ens Hovedgærde. MØJy (DF.VII.3). Særlig galt var det at fløjte om Aftenen, "saa ka en fløjt æ Dævel te sæ" (= så kan man fløjte djævelen til sig), hed det. Fiskerne fløjtede "efter Vind", naar det var Vindstille, men det var ingen Nytte til (dvs. det kunne skade), hvis man overdrev. AarbSkive.1938.115. På søen tåltes fløjten ikke. "Hører vi ikke om storme og ulykker nok?" sagde de gamle, når en fløjtede om bord. AEsp.Læsø. (talemåde:) Om en, der ikke rigtig har kunnet faa det til at gaa med sin ejendom fordi han har brugt for meget til sin egen fornøjelse, siges: Aa han har fløjtet lidt for sig selv. Han (AalbStiftst. 8/2 1960).
2) = spille på fløjte. *SSamsø. *$NSamsø. _ (overført:) å ¡flöjt jæn èt ¡Stø·k = fløjte en et Stykke: nægte at adlyde o.l. (jf. blæse 4). *HostrupD.II.1.135. \ (hertil vel også, i ed:) fanden ¡fløjteme [spredt i Vest-, Syd- og Sønderjy]
![]() | ![]() |
Sidens top |