flæg·bånd

Çflæge

Se også Ìflæg (subst.), Çflæge (subst.), Èflæge (verb.), Ìflage (subst.), fleje (subst.)

Ìflæge

subst. _ flæ·©i _ genus: fk.

[jf. Èflæg; muligvis beslægtet med norsk fleggja (= (bl.a.) trætte el. plage med vedblivende, nærgående tiltale)]

= næsvis person. *Hards´NV.

flæg·bånd	Çflæge
Sidens top