![]() | ![]() |
Se også Çflage (subst.), Èflage (verb.), ¢flage (verb.)
subst. _ med sideformerne flege, flæge. _ fla·©/fla·ch/Áfla·ch (K 4.2, K 1.9) alm.; flå·© Thy (±NØ), Hards, SyJy (±Ø), ældre sideform spor. i Djurs, MØJy og LBælt; også fla©èr $Vodder (og muligvis SØJy, jf. citater i betydning 3.4 slutn.); fle·©, flæ·© SVJy, VSønJy´N (i betydning 3.1 og sj. i betydning 2; i ´S vsa. fla·©), sideform på Als´N (i betydning 3.3). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $NSamsø; fla©èr $Torsted, $Erslev, sideform i Hards´S og SyJy; også fla©èr/flachè(r)/Áflachè SønJy (K 4.2, K 1.9, K 6.2); (i betydning 4) *flaver RibeAmt.1929.212.
1) = rigsm. (fladt stykke af noget; ofte om is´ el. sneflage). mòòlingi på u·dön¶ gor å i flager = malingen på yderdøren går af i flager. AEsp.VO. dæ flywèr ¡stuèr ¡flå·©èr fræ è ¡i¬¶ (= der flyver store flager fra ilden) om flade glødende stykker fx. af papir. $Torsted. æ sne¿ kom¶èr i stuèr flå·©èr = sneen kommer i store flager. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fladt jordstykke [spor. afhjemlet] uw·Û o deñ¶ flå·© by·©èt di så èt huw¶s = ude på den flade byggede de så et hus. ElboH (SØJy). de (ved ebbe) tørlagte Flager ved Havnen blev hurtigt besat af Kvinder, der skulde grave Orm til Madding. NMKrom.Fanø.II.114.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (indrammet) flade bestående af fletværk el. brædder.
3.1) = underlag, hvorpå malt (røges og) tørres i »køllehus el. i bryggersskorsten; opr. lavet af fletværk, senere af brædder forsynet med huller (i nyere tid også en jernrist), som røgen og varmen fra skorstenens el. maltkøllens ildsted kan trække op igennem (jf. OHøjrup.L.46f.) [spredt i Midtjy´Ø, Sydjy og SønJy (±SV); syn.: kølle·flage] AarbKult.1900.81. ØH.1945.77f. En Flage (til tørring af malt) var en Ramme, hvori der var flettet Hæsselkæppe paa en Fingers Tykkelse. Ussing.Erritsø.24. Tværs over Huset (dvs. køllehuset) var lagt et Par Stænger i samme Højde som Skillevæggene, paa disse laa nogle ¨ tykke Brædder ¨ (der) var gennemboret meget tæt over det hele med ganske smaa Huller. Disse gennemborede Brædder kaldtes æ Fleger. Frifelt&Kragelund.TT.86. dær vå jo så ¡tit æn ¡fla©èr de gek ¡e¿¬ ªi¿ = der var jo så tit en flage, der gik ild i. $Vodder. \ (også) = hylde i »brandehus. Inden potterne (dvs. jydepotterne) skulde brændes, kom de ind i æ brååndhus for at røges. De blev satte på hylder, flæger, rundt omkring ved siderne, og midt inde var røgstedet. *SVJy (Krist.JyA.V.16).
3.2) = flettet risgærde i »ålegård, som skal lede ålene ind i en ruse for enden af gærdet [Samsø, spor. på øvrige Djurs og ved Limfjorden] Samsø (Hansteen.ca.1825). KrMøller.DÅ.16. HRasmussen.L.161. (hasselkæppe) blev brugt til at "venre" (= flette) i "Flager". Disse blev ved Aalegaardene sat paa Havets Bund og fastgjort til Pælerækken for at møde (dvs. spærre) for Aalene under deres Vandringer langs Kysten. ØH.1954.89 (jf. s. 94). \ (også:) om tilsvarende gærde fremstillet af brædder. *NDjurs.
3.3) = læskærm af flettet halm [spredt på Als, desuden $Bjerre] som regel havde hyrdedrengene blot en læskærm med støtte: èn ¡fla·©. $Bjerre. en Áfla·gh = lille trekantet vindskærm, halmklædt på 2 sider, åben på den 3., hvori røgteren eller vejmanden kunne finde ly. AlsOrdsaml.53. èn ¡flæ·ch brugtes at stille op som Læ mod Vejret, når man om Vinteren stod og huggede Brænde. $Als.
3.4) = havelåge (fremstillet af tremmer, tidligere flettet af grene) [jf. ØMO.; Sundeved, desuden $Rise og $Løjt, spor. i øvrige ØSønJy´S og på Als; se kort]
![]() | ![]() |
Ven di geg ¨ in, ku vi høe e flach pief = da de gik ind, kunne vi høre havelågen pibe. ÅrsskrSottrup.1986.68. \ (hertil muligvis:) Bønderne ¨ saa deres Heste staa og hænge med Hovederne ude ved Flagren eller ved Gadegærdet. SØJy (JSkytte.Hj.71). Så går han ¨ igjennem flagren og ind i haven. *Kolding (Krist.JyA.VI.110).
4) = sammenkartet, større uldtøje (jf. tøje x) [jf. svensk flaga; spredt i SØJy´S, desuden $Ål] Naar flere Slags Uld skulde blandes, blev de let kartet i "Flager"; disse blev saa senere kartet i alm. Tøjer. HolmansH. RibeAmt.1929.212.
![]() | ![]() |
Sidens top |