fjeder·vogn
fjeld·march| fjeder·vogn | fjeld·march |
verb. _ fjÉ÷r Vends; fi·èÛèr, fjæÛèr Læsø; fjÉÛèr Thy; fjeÛèr Him; fjæ·r Fjends; fjærè Hards, fjerè/fjeÛèr MØJy (K 4.1) (også fiè ´S og ´V); fi·r MVJy´S, Sydjy; fe·r SønJy´N og ´V. _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]
= give elastisk efter. æng¶en ku fjÉ·r, nær wi jik øw¶wer æ stÉ mæ wò¶j åj¶jer = engen (dvs. jordbunden dér) kunne fjedre, når vi gik over et sted, hvor der var vand nedenunder. AEsp.VO. ¡u¿nèn ¡fjeÛèrè ¡gåt = vognen fjedrer godt. $Gosmer.
| fjeder·vogn | fjeld·march |
| Sidens top | |