Çfed
fed·bånd| Çfed | fed·bånd |
Se også Ìfed (subst.), Çfed (subst.)
adj. _ fi¶èÛ/fi¶è/fi¶èr/fi¶èj (K 4.1) alm. i Nørrejy; fi¶ Vends (K 2.2)Ì; feÍèr/feÍè Hards´V (K 2.2, K 4.1); fe¿Û Fur; fe¿j/fe¿Û (K 4.1) MØJy´SØÇ; fje¿j spor. MØJy´SV; fi¿Û, fje¿Û Bjerre; feͶèÛ, fe¿Û Fanø´N; feͶèr, fíèr Fanø´S; også fe¿Û, *fej¶èÛ, *fíèÛ, *fegè Thy´S; (r/è K 4.1:) fe¿è/fe·è (K 1.1) alm. i Sønderjy; fi·è Als, SSlesv. _ neutr. (K 7.4): fjÉt, fjæt NØVends; fjæt NØDjurs; fjet Samsø; fet (spor. også fæt) Sønderjy´SØ; fjet hhv. fet spor. i øvrige Nørrejy hhv. Sønderjy (i særlige forb.). _ plur.: fiè/fièÛ/fièr/fièj (K 4.1) alm. i Nørrejy; *fejèr Hards´V (K 2.2); fiè© ældre form i NingH (MØJy); fje·Û (spredt også fjeÛ·) Bjerre; også fi· spor. i Vends; også fe·Û Thy´S, FanøÈ; også fe·j, fje·j spredt i MØJy´S; fe·è/Áfe·è (K 1.9) alm. i Sønderjy; Áfiè Als, Angel. _ komp.: ´er (K 6.2) alm. (med tab af evt. stød); fjæ·r Vends¢; fje·r, fjæ·(Ûè)r $Læsø. _ sup.: ´(è)st alm. (med tab af evt. stød); fjæ·st Vends£; fje·(Ûè)st, fjæ·st $Læsø; fjÉÛèst $Lild, sideform i $Torsted.
\ Ìspor. også fi¶è, i NV også fij¶(è); Çdog ældre fe¿© NingH (MØJy); Èvsa. fe·r Fanø´S; ¢også fjeÛèr KærH; £også fjeÛèst KærH.
1) = rigsm. do blywwer entj fi¶ å i·nteng (= du bliver ikke fed af ingenting), kan siges til den, der spiser godt. AEsp.VO. saa fije som Smeltj (en lakseart, jf. smelt) er et Udtryk, der jevnlig bruges for at betegne højeste Grad af Fedme. Lars.Ordb.339. di grönèµèr, dæ wa fjÉÛèst, sku wær di bæj·st = de »grønninger (dvs. en art grød tilsat svinefedt), der var fedest, skulle være de bedste. Kvolsgaard.L.73. _ (i adskillige talemåder:) di ¡tyk å di ¡fièj di ªhå¶èt ¡uñt i ¡hièj, mæn di ¡mawè å ¡ta·r di ªhå¶èt ¡møj¶ ¡wa·r = de tykke og de fede de har det ondt i hede, men de magre og tørre de har det meget værre. $Houlbjerg. de ær e§t de møj· ar·bè en blywèr tyk å fi¶èr å¿ = det er ikke det meget arbejde (= det at arbejde meget), man bliver tyk og fed af. $Vroue. ne¶è dej¶èn æ fi¶èÛ, ska åw¶nèn ve hi¶èÛ = når dejen er fed, skal ovnen være hed. $Hundslund. Dæj fiè Sow¶ ka entj få¡sto, hwafår dæj mawèr Sow¶ grøntjèr = den fede so kan ikke forstå, hvorfor den magre so grynter (dvs. den rige kan ikke forstå, hvorfor den fattige beklager sig). AarbVends.1933.111. den huñ¶ dær hå manè hwæl·p æ sjæ¬èn fi¶èÛ = den hund, der har mange hvalpe, er sjældent fed (dvs. folk med mange børn er sjældent velstående). $Agger. "Den fovl, dæ hæ manne onge’, bløve sjolen fe¶e" = den fugl, der har mange unger, bliver sjældent fed. SAndr.SBH.22. Stuer U¶er å fjedt Flesk, de gor et¶ læt fåst i Krå·sen = store ord og fedt flæsk, det går ikke let fast i kråsen. HJens.HDF.28. Dær ær åller så fejÛ æn Bæj, dær ær jo æn Kjættel ve æn = der er aldrig så fed en bid, der er jo en kirtel ved den. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i overført betydning.
2.1) = indbildsk [spor. afhjemlet] Ironisk om den selvfølende: ja ¡do¿r èn ¡fi¶èr kå¿l = ja, du er en fed karl. Skautrup.H.II.149. do¶èr en fi¿Û kå¿l o gjø stå¿s å¿ (= du er en fed karl at gøre stads af), dvs. du duer ikke. $Lejrskov. (spec.:) èn fi¶èÛ ¡kå¿l er en, der siger noget rosende ¨ eller giver gode råd, men siger det på en sådan måde, at i hvert fald nogle forstår, at han mener det modsatte. $Torsted.
2.2) = frugtbar (om ler, jord, egn, sogn etc.) [spor. afhjemlet] fi¶ li¶r er no sɶj nooe å arbetj i = fed ler er noget sejt noget at arbejde i. AEsp.VO.
2.3) om andet, som udmærker sig frem for gennemsnittet af pågældende art [spor. afhjemlet] "Ma a bee om en Røl Skipperskroe aa de fjæest" = må jeg bede om en rulle skipperskrå af det fedeste. Thise.GAE.37. de wa jo få¡skjæl¶i ¡æn§tèn de wa ¡fi¶èÛ ælè ¡maw¶è ¡hy¶è = det (dvs. tørretiden) var jo forskellig enten det var fed eller mager hø. $Ål. di ¡try ¡fø·st ¡stek di· Áfi· = de tre første Stik ( i kortspillet »fed´og´mager) de er fede, dvs. giver dobbelt Fortjeneste. Als.
2.3) lige fedt (el. lign.) = ligegyldigt, lige meget [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: Ìfedt 1 (i forb. ét fedt] de æ li·© fjæt o jæns gåt el. de æ mæ jet fjæt, dvs. jeg er ligeglad hvilket du vælger. $Darum (jf. mine »kål er lige fede). \ (tilsvarende:) ens fedt = d.s. de· ¡jæns ªfet = det er ligemeget. *$Vodder. *Haderslev.
3) som adv.
3.1) have det fedt, sidde fedt i det = være velsitueret [spor. afhjemlet]
3.2) snakke fedt. Ja, do ¡snakè så ¡fet, mæn ¡mæ ska do ¡í nar· = Ja, du snakker godt nok for din Sag, men mig skal du ikke narre. *HostrupD.II.1.153.
3.3) spytte fedt = være stor på den, brovtende [spor. i Midtjy´Ø, SØJy og SønJy] do spøtte så fedt, som do ga’ en Då·le i Skat, men kan idt a·ese en topænning i æ Klinkpung å Påskmånn = du spytter så fedt, som gav du en daler i skat, men kan ikke afse en topenning i »klinkepungen (til de fattige) påskemorgen. ØSønJy.
| Çfed | fed·bånd |
| Sidens top | |