fjæl

Çfjæle

Se også Çfjæle (verb.), Èfjæle (verb.), fjælle´ (sms.led)

Ìfjæle

subst. _ fjæ·l alm.; *fje·l Thyborøn; fièl Thy´NØ. _ genus: fk. _ plur.: fjælèr

[< fjæl; Thy (± Hannæs, men med Thyborøn i VandfuldH), desuden Sall (F.); se kort; syn.: fjæl 2]

Tæt afhjemlet

= lang hylde. en kone havde brød liggende på en fjæ·l ¨, der hang i stropper ned fra »hanebåndene. RefsH (AarbThisted.1976.13). Eñ· i s浶èn å hæn øw¶èr ka·kèl æ Û¶ær æn fièl te bÒ©¶èr å beñ·wærk, kå·rèr å mjÉlk å snå¿r ò¬· teµ¶ = Inde i sengen (dvs. i »alkoven) og hen over kakkelovnen er der en hylde til bøger og strikketøj, karter og mælk og snart alle ting. Kvolsgaard.L.7. \ blind fjæle se Ìblind 2.

fjæl	Çfjæle
Sidens top