Çfjælefjæle·skæg

Se også Ìfjæle (subst.), Çfjæle (verb.)

Èfjæle

verb. _ udtales som »Çfjæle. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[< fjæl]

_ kun i flg. forb.: fjæle ¡op. a) = beklæde (noget) med, bygge (noget) af fjæle, brædder [spor. i Ommers, MØJy og SØJy] fièl ¡åp = beklæde med brædder, f.eks. en gavl. VoerH (F.). de wa (tidligere) muèrt baÏkè (lobalke), no æ di fièÏèt = det var tidligere murede lobalker (jf. balk 2), nu er de lavet af fjæle. VoerH. _ b) = trække op vha. fjæle. jord, mergel blev fièÏèt åp af dyb grav vha. lad (af fjæle). *GjernH (MØJy).

Çfjælefjæle·skæg
Sidens top