fjusle
Ìfjæle| fjusle | Ìfjæle |
Se også Çfjæle (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8. _ som 1.sms.led: se fjælle´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Sønderjy (spor. dog også fk.), Læsø, TunøSg (NingH), sideform spor. i øvrige Østjy. _ afvigende bf.: fjæl¶ Vends, $Voldby; fje϶èn Samsø. _ plur.: u.end. Nordjy (dog fièl Sall og Fjends´N), MØJy, SØJy, Hards; også fjæl¶èr Vends, Læsø, spor. i NØJy, Sall og Fjends; fjælè/fjælèr, fjelè/fjelèr (med samme vokal som i sing.; K 6.2) Djurs, SVJy (±NØ); fièl spor. i Ommers og MØJy; fjæÏ·/ÁfjæÏ· (K 1.3) Sønderjy (spor. også (Á)fjæÏè); (i betydning 4) også Áfæ·¬ Als´N.
\ Ìogså fjæ¿Ï, fje¿Ï spredt i MØJy´S; Çogså fjæ¿l spredt i Thy´N; Èogså fjaÏ spredt i ØSønJy og VSønJy´S i egne, der grænser op til fjaÏ´området; også fjeÏ Als; ¢spredt også fjæÏ
1) = bræt. Hestenes Krybbe, dewè i ¡fast ¡krev ow ¡fjeÏèr = hestenes krybbe, det var en fast krybbe af brædder. $NSamsø. Da man spekulerede på at lægge fjælgulv i en stue i Lille Ahle i Vorgod, udbrød gamle Thomas Ahle: Da æ de åsse swæ¶r, da a kam hæ· te Ahle, ku vi et¶ fo fjæ¶l öw¶er was, o no vel di ha fjæ¶l o go¶ o! (= da er det også godt gjort, da jeg kom her til Ahle, kunne vi ikke få fjæl, dvs. bræddeloft over os, og nu vil de have fjæl at gå på). Hards (HundredeAar.114). $NSamsø. hon æ ¡Ïi ¡åp å ¡ne¿è som èn ¡fi¿l = hun er lige op og ned som en fjæl. $Gosmer. _ (overført, i vejrregel:) dær æ fjæ¿l te ta·r, vi væl fo veñ¶ i¡må·n i¡jæn (= der er fjæl til tørre, vi vil få vind i morgen igen), om sollysets strålebundter gennem skyer. Hards´NV. _ (talemåder:) Næ di hogge di Hue i di Maww saa æ do gue te o bæ Fiel = når de hugger (dvs. hvis man slår) dit hoved i din mave, så er du god til at bære brædder. Fjends. du æ å¬ti twat for lisom æ fjæ¿l i æ rakkers da¿r = du er altid tvært for (dvs. modsat) ligesom fjælen i rakkerens dør. Hards´NV. Du skal til Norge og bære Fjelle; siges til en, som intet har at bestille. Kok.Ordspr.35. ¡de kañ do da ¡fø·l å èt ¡fjæÏ = det kan du da føle på et Fjæl, dvs. det kan du da nok forstå. $Bov. \ (spec.) = sengefjæl. veÏ do lech u· ve· ¡fjeÏ = vil du ligge yderst i Sengen. *Als. \ slå/tærske én fra væg og til fjæl = give én prygl [spor. i ØSønJy´S]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hylde [spor. i Nørrejy (±NV); syn.: Ìfjæle] a har ikke andet end ¨ noget sur mælk, der er på bunden af karret, der står på fjælen (dvs. hylden ved loftet). Vends (Krist.DS.VI.2.248). _ (overført:) haçj hò månè tjylèµèr åpå fjæl¶; haçj fo nåk bro©¶ får hans pæµ· (= han har mange kyllinger på fjælen; han får nok brug for sine penge), siges om den, der har mange børn. $Hellum. huÛèn go¿rèt ka i nåk ho¬ brø¿èt å fi¶èÏèn = hvordan går det, kan I nok holde brødet på fjælen, dvs. kan I nok skaffe føden. $Hundslund. \ (hertil el. til betydning 3:) Haj skre å Fjæl (= han skred af fjælen), dvs. gik neden om og hjem. *AarbVends.1929.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = gangtræ over en bæk [spor. afhjemlet] Da han saa kom tebaag o skuld go øver æ Fjæl, her nier ve æ Bæk, saa stegler han i æ Bæk = da han så kom tilbage og skulle gå over fjælen her nede ved bækken, så styrter han i bækken. JCChrist.KPF.29.
4) = stift bind om bog (tidl. bestående af et tyndt bræt overtrukket med papir el. læder) [syn.: brædde 2] èn ¡fi¿Ï = Fjæl, Betegnelse for en Side af et Bogbind, der bestod af fièÏèn å ¡rø©¶èn = Fjælene og Ryggen. *$Gosmer. *AlsOrdsaml.53. *Als´N.
| fjusle | Ìfjæle |
| Sidens top | |
}){kind=link}