Ìfjæle
Èfjæle| Ìfjæle | Èfjæle |
Se også Ìfjæle (subst.), Èfjæle (verb.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.8, K 2.0. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fi¶èl $Voldby, $Tved; fje϶ $SSamsø; fjeÏ $NSamsøÌ; fjæl¶ spor. i SVJy. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) MVJy´SØ, Bjerre, MØJy´S (i VoerH med sideformen *fjÉ·¬ hhv. *fjɬ¶ (F.)); ´t NVJyÈ, Him, $Vroue (sidstnævnte sted også med stød i ptc.); fi·lt hhv. fi¿lt NJy (K 2.2; spor. dog uden stød i ptc.), $Houlbjerg; fièlt hhv. fi¶èlt $Ræhr; (l/¬ K 4.6:) fj欷 hhv. fj欶 Ommers´Ø, Djurs (± Samsø), MØJy´NØ; fje¬ hhv. fje¬¶ SamsøÌ; fjæ·¬ hhv. fj濬 spor. i SVJy.
\ Ìogså optegnet fjæÏ; Çiflg. AEsp.VO. dog fijèl Vends´NV og KærH (Vends´SØ); på Læsø er optegnet *fje·l; i betydning 2.3´2.4 ofte udtalt fjæl´, fil´ og spor. fili´, filè´ (muligvis påvirket af file´); Èdog fjål· hhv. fjål¶ HassingH (F.).
1) = gemme, skjule [NJy, Thy´N og Him (±SV), spredt i øvrige NØJy, på Djurs (± Samsø), i MØJy (±SV) samt Bjerre, spor. i øvrige Nørrejy (± sydøstligste egne); se kort; syn.: for¡fjæle, for¡vare 1, Çfor¡pippe, putte x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Å i ¡daw¶èns ¡lø¿b sku wi pas ¡po å ¡fi·l nø¡wæn¶di ¡teµ¶ såm ¡kafèªkañèr å ¡så¿nt, ¡hæl·s ku di ¡næm¶ fo ¡bi·n å ¡go¿ ¡po åm ¡aw·tnèn, Sin ¡Stæ·fèns ¡aw·tèn = og i dagens løb skulle vi passe på at gemme nødvendige ting som kaffekander og sådan noget, ellers kunne de nemt få ben at gå på om aftenen, »Sankt Steffens aften (26/12, hvor man holdt løjer med hinanden). $Haverslev. Det var min Skræk, hvis jeg skulde hjælpe til med at slagte Faar. Naar man vilde være sikker paa, at Dyret var dødt, stak man en Finger i dets Øje; hvis det saa ikke kunde fiel øjet (lukke det), var det dødt. Him. Vi maa fjæle Ilden til i Morgen ¨ før Svovlstikkerne dækkede man Ilden med Aske, om Morgenen skød man Asken af og tændte op (ved gløderne). SVJy. Det gælder så (nytårsaften) om, at de (unge mennesker) ubemærket kan liste sig hen til naboens dör og give et ordentlig "balder" på den. Og så gemmer de sig (filer sæ), ¨ og det ender da gerne med, at de bliver fundne og nu bliver budt ind og beværtet. Him. _ (talemåder, med varianter:) De war eñtj så mø¿, som mæ ku fi·l åçj¶èr è yw·lå© = det var ikke så meget (dvs. så stor en mængde), som man kunne skjule under et øjelåg. $Børglum. Di finner bæjst, der fjæler = de finder bedst, som gemmer (dvs. som selv har gemt tingene). Schade.53. de komèr åp i tø¿, dæ hå fjel¶ sæ i snæj¶ (= det kommer op i tø, der har gemt sig i sne), dvs. En Ugerning kan kun skjules til en Tid. Ommers. \ (om leg:) fjæle finger·bøl se finger·bøl 1. \ (spec.) = stjæle. I en gammel Vise hedder det om Væversken: "Vævkunen ¨ /, hun væver sæ lieg nier i al Helvedes Pøt, /for de Trommer, hun fjæler, / for de Gaar, hun stæler" (= vævekonen, hun væver sig lige ned i helvedes pyt, for de trommer (dvs. trådender) hun gemmer (til sig selv), (og) for det garn hun stjæler). AarbSkive.1938.119.
2) i navne på (legen) skjul.
2.1) fjæle/lege fjæle (el. lign.); jf. for¡fjæle [Vends (±S), spor. i Han; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Børn siger: ska vi te å fi·l? (= skal vi gå i gang med at lege skjul?). Vends. Mæ a Villy, vi hår føltes a i åltj slavls veer, / lieg fra vi som bøen rænt runtj å lejje fiil å slåest = jeg og Villy, vi har fulgtes ad i al slags vejr, lige fra vi som børn rendte rundt og legede skjul og sloges. Hausgaard.N.
2.2) fjæle/finde, (lege) fjæle´finde (el. lign.) [Vends´SV, Han, Thy´N og ´M (i ´N som sideform), spor. i Vends´NV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
war èÛ gòt wÉj¶èr, wi¬ ba¿rèn he¬st wæ·r uw·Û å ¨ fièl å feñ· ("pip æn g嵶, ihwar¶ do ær!") = var det godt vejr, vilde børnene helst være ude og (lege) "fjæle og finde" (hvor finderen råbte:) "pip en gang, hvor du end er!". Kvolsgaard.L.144.
2.3) (lege) fjæle ¡kuk (el. lign.) [Han, NØJy, MØJy´N, Djurs (± Samsø), spor. i Vends´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
"å fil ¡kuk" ¨ hørte hjemme på landet, hvor vi havde de rigtige lokaliteter at gemme os i, f.eks. lade og høloft ¨ De øvrige deltagere skulle på "finderens" opfordring råbe "kuk" (jf. kuk x). $Haverslev.
2.4) tage fjæle´¡op (el. lign.) [spor. i ældre kilder fra MØJy´N og Djurs] Så kom vi til at spille bold og tage fieliop. Rougsø (Krist.JyA.VI.250).
| Ìfjæle | Èfjæle |
| Sidens top | |
}){kind=link}