fitse¡gøj
Çfitte| fitse¡gøj | Çfitte |
Se også Çfedte (verb.), fedtet (adj.), Çfitte (subst.), Èfitte (verb.), ¢fitte (verb.), £fitte (verb.), Àfitte (verb.)
subst. _ fe÷t/fet/fe§t (K 1.4) NJy (vsa. fit Vends (F.), Læsø), NVJy, MVJy; fit/fi§t/Áfit (K 1.4) MØJy, Sydjy, SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
1) = kønsdele hos hundyr og kvinde [spredt afhjemlet] (i gåder mv.:) Dær gik et Dyr i Weege Dåål, / trej¶ Fe¶ter å jæn¶ Håål, / sæjs Øører å trej¶ Monnd = der gik et dyr i Vejgård(?) dale / tre fitter og én hale / seks ører og tre munde (løsning: to kvinder ridende på en hoppe). Thy (Krist.DF.155; med varianter). Ja, Kragen var nyttig til mangen slags ting / ¨ af fitten gjorde vi »skrædder´ring. Krist.Skjæmtev.45. \ hertil flg. eder: fitteme. *Thy´S. *$Vroue. _ fitten rendeme. det mangler Fæten rendmæ osse bare. *Sall (ThNiels.FH.29). _ fitten(de)s. de war da åsè fe§tèns = det er irriterende. *$Ræhr. \ vreden fitte = klejne; jf. Ord&Sag.1989.41 [spor. i Vestjy; syn.: vride·fitte x]
2) Ordet bruges ogsaa som Kælenavn til Smaapiger. "Kom hen te mæ, din bettæ Fet", kan en Moder siger til sin lille pige. *Vends. fe§t, undertiden anvendt om kvinder som særdeles groft og nedværdigende. *$Vroue.
| fitse¡gøj | Çfitte |
| Sidens top | |