Ìfitte

Èfitte

Se også Ìfitte (subst.), Èfitte (verb.), ¢fitte (verb.), £fitte (verb.), Àfitte (verb.)

Çfitte

subst. _ udtales som »Ìfitte.

[af uvis opr., jf. Ìfitle 2 og ODS. I. Fitte 4; spor. i Nørrejy; syn.: karrig·fitte x]

= gerrig person. Bjerre (Plesner.1807).

Ìfitte	Èfitte
Sidens top