fedte·streg
fedte·vorn| fedte·streg | fedte·vorn |
adj. _ med sideformen fedteret. _ (stød´ og accentforhold K 1.4:) fjÉtè Vends; fjætè Han; fjætè(t) Læsø; fjɧtè NVJyÌ; fjetè/fje§tè NØJy, SØJyÇ; fje§te (spor. fjæ§tè) SallÈ, Fjends¢; fjeto, fjetu Rougsø; fjæto (spor. fjætu) NØDjurs; fjetè, fjætè øvrige Djurs£, MØJy£; *fettig Midtjy´M (Krist.JyF.VI.366); fjæ§tè Hards, SVJyÀ; fetè/Áfetè/fe§tè (K 1.4) SønderjyÎ.
\ Ìspor. også fje§tè, fjæ§tè; også fjæÛ¶è $Agger; Çogså fjæ§tèrè $Jelling; Èfe§è (formentlig fejl for fje§è) Sall (DF.XV.33); ¢også fje§Ûè ´N; £også fjetèt, fjætèt spor. i NDjurs, MØJy; også fjæteÛ spor. i SDjurs (K 6.1); Àdog fje§tè Fanø, spor. i øvrige Jyll; Îdog fetèr $Løgumkloster; fætè $Fjolde; også *fitte, *fittig spor. i SønJy.
1) = med fedtstof på overfladen; klæbrig, snavset [jf. Ìfedte 1] vesk æ bo·è ¡raw de· Áfetè = tør bordet af, det er fedtet. Sundeved. ¡kjøÛªmaÛ¶èt æ fjetè, de ka ves it ho¬ sè = »kødmaden er fedtet, den kan vist ikke holde sig. $Hundslund. nu kaall ljærre Agger, dæ wa ¨ saa fjætte, te de klemped = nogle kolde, lerede agre, der var så fedtede, at det klimpede (dvs. jorden klumpede sammen under fodtøjet). AarbMors.1926.104. ¡wej¶i æ så ¡fjetè (= vejen er så fedtet), når det har regnet. $SSamsø. hans klæ(e)r æ(r) så fjæte å beskijt te de glenjsær = hans tøj er så fedtet og beskidt, at det glinser. Han. (overført:) han æ nuÛ fjete om Fængeren (= han er noget fedtet om fingrene), vil smaarapse. MØJy. _ (talemåder, med varianter:) do æ så fjæ§tè om æ moñ¶, som do sku u¿Û o fæst pi©èr = du er så fedtet om munden, som (om) du skulle ud at fæste (tjeneste)piger (idet en fedtet mund viste, at man fik god kost hos vedkommende). Vestjy (F.). hañ æ åÏti te¡re· lisèm èn fjetè ¡skuªbo·st, hañ æ øwèhe¿µs = han er altid tilrede (parat) ligesom en fedtet skobørste, han er overhængs (dvs. lidt for hjælpsom, emsig). $Hundslund. \ (også) = fed (om mad). E ¡Kjør æ ¡sna¶è få ¡fetè (= kødet er snart for fedtet), dvs. for fedt. *HostrupD.II.1.152. *Vends (F.). \ (spec.) = beruset. *$Tved. *Sønderborg.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = nærig, påholdende; gerrig [jf. Ìfedte 4] han æ så fjɧtè te han ka e§t uwn æ fòlk æ føj = han er så nærig, at han ikke kan unde (tjeneste)folkene føden. Mors. an mo ¡nåk væ ¡spå·som mæn an mo ¡æ§ væ ¡fjæ§tè = man må godt være sparsom (dvs. sparsommelig), men man må ikke være nærig. $Ål. (talemåde, med spil på betydning 1:) han æ sæ fje§tè te èn ka kli·n ham åp te en Ve§k = han er så påholdende, at man kan kline ham op til en væg. $Lejrskov (med varianter). \ (også) = ringe, tarvelig (om forplejning) [spor. i Nørrejy] de wa¶n fjæ¶tè kåst! = det var en tarvelig kost (nemlig kogt flæsk og sødsuppe til de sultne studedrivere). Hards (HPHansen.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slesk, indsmigrende, underfundig, ironisk; falsk, upålidelig [jf. Ìfedte 2´3] han æ så fjɧtè å så skrÉj = så fedtet og glat, ikke til at stole på. Mors. "hañ ær så fjæ§ttè" el. "de ær æn fjæ§tte Huñ¶" (= fedtet hund), siges om en Mand som er uredelig, underfundig i Handel og Vandel; en som altid søger sin egen Fordel på hemmelig Måde. Hards (Røjkjær.Opt.). tör Ïi· de fjætè gri¿n åw¶ = tør lige det fedtede grin af (dvs. hold op med at grine smørret). MØJy. (talemåde, med spil på betydning 2:) han ¡æ så ¡fjɧtè, te èn ka skri i¡kò¬· ¡po ham = han er så slesk, at man kan glide omkuld på ham. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = diset [spor. i NJy og SØJy] det trække wes op te torn, æ loft æ hiel fjete = det trækker vist op til torden, luften er helt diset. SØJy. \ (også) = med uklart skin. ¡må·n ¡æ så ¡fjætè i ¡åtèn, ¡de djir ¡ræ¿n = månen skinner så uklart i aften, det giver regn. *AEsp.Læsø.
5) (spec., som forstærkende adv.) = sandelig [formentlig < betydning 1; spor. i ØSønJy´N og på Als] Æ ska fetè va· mæ (= jeg skal fedtet vare mig), dvs. Jeg skal sandelig nok vogte mig. Haderslev (HostrupD.II.1.153). Deichgräber.FA.92.
| fedte·streg | fedte·vorn |
| Sidens top | |