Ìfedte

Èfedte´

Se også Ìfedte (verb.), Èfedte´ (sms.led)

Çfedte

verb. _ med sideformen fitte. _ skrevet *fitte alm.; *fjette Hards´NV. _ præs.: ´r

[muligvis beslægtet med Ìfedte, jf. Çfedt; spor. i Midtjy og SØJy]

= gøre små (urolige) bevægelser. (han) lövver å fitter å jawr = løber og fitter og jager. Ommers (Sgr.XII.190). lidt efter fitter han løs på flintestenen (i fyrtøjet) igen. SØJy (Krist.JyA.VI.110). \ (hertil vel også) = hvæsse le med strygestikke [syn.: Çhvinte 2, ¢hvippe] (i beretning om karl, der mejer om kap med »bjergmand el. fanden:) Det varede ¨ ikke længe, inden Fanden blev træt og sagde ¨: "Lad os fitte en Gang". Fanden gentog sin Bøn flere Gange, men fik bestandig samme Svar: "I Dag slaar vi, i Morgen fitter vi!". *MØJy (SvGrundtv.DF.II.173).

Ìfedte	Èfedte´
Sidens top