fir·bundet
Çfire| fir·bundet | Çfire |
Se også fejre (verb.), Çfir (adj., adv.), Çfire (verb.), Èfire (num.), fyre (verb.)
verb. _ med sideformerne firre, firrie. _ (r/è K 4.9:) fi·r/fij·r/fi·è/Áfi·è (K 1.9, K 2.0) alm.; firi $Tvis, VoerH (MØJy); firè $Brarup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også fij·r hhv. fij¶r Vends, Thy´S; også fi·èr hhv. fi¿èr $Løgumkloster.
[sideformerne skyldes formentlig sammenblanding med fidde el. firre]
1) = slække sit greb i et reb el. tov [spor. afhjemlet] "fij¶r", ròbt skipper, å a fijr òltj de a ku = "fir!", råbte skipper, og jeg firede alt hvad jeg kunne. AEsp.VO. no ka do gåt fi·r let o æ tæm· (= nu kan du godt fire lidt på tømmen), dvs. give friere tøjler til hestene. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hejse (ned) [spor. afhjemlet] hwar¡a·n gång¶ mæ fir spa¶j ni¶r i tjå·l, kam der en to·s mæ òp = hveranden gang, man firede spanden ned i brønden, kom der en tudse med op. AEsp.VO. Li©¶èÛ blywèr så fi·rèÛ ni¶èr i graw¶èn = liget bliver så firet ned i graven. NPBjerreg.Ommers.63.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slå af på prisen i en handel [spor. i Nord- og Midtjy] a fålångt i ræg¶len få mø¶j få krekkeren, får så hae a nooe å fir ¡å på = jeg forlangte i reglen for meget for krikkerne, for så havde jeg noget at slå af på. AEsp.VO. æ var nøt te å fi·r for å fo hajelt = jeg var nødt til at give afslag i prisen for at få handlet. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = give efter over for én, gøre indrømmelser; oftest i forb. som fire for/til én [alm., dog kun spor. i Sønderjy´S] Vends (Melsen.1811). gamèl fòlk ska jÉn¶ jow fij·r = gamle mennesker skal man jo give efter for. Kvolsgaard.L.96. Gi do dæ no te å fiir for æ Kwindfolk, så æænder et mej, te do håer et Hunds Ræt ve dem = giver du dig nu til at give efter for kvindfolkene, så ender det med, at du ikke har hunds ret hos dem. ABerntsen.FA.48. a èÏ æ§ fi·r te dæ = jeg vil ikke fire til dig, siger en, der ikke vil give den anden ret i et skænderi. $Jelling. Han kan både fi·r å ha·l (= og hale, dvs. det modsatte af at give efter). SønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = opfordre indtrængende, trygle; ofte i forb. fire til én [spredt i Midtjy, Sydjy og SønJy] haçj¶ æ it ¡wa¿è å ¡fi·r ªte = han er ikke værd at nøde. $Gosmer. an ska ¡æ§ ¡fi·è a ¡bö¿n te å ¡spi·s = man skal ikke tigge børnene (for at få dem) til at spise. $Ål. han bløw ve o fier o fier _ te sist saa hun ja = han blev ved at fire og fire _ til sidst sagde hun ja. SVJy. (talemåde, med varianter:) a fiire it te skit, få skit fiire it te mæ = jeg firer ikke til skidt, for skidt firer ikke til mig. Krist.JyF.IX.245.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = smigre, fedte [spor. i Midtjy´Ø, SØJy og SønJy] no haed hon jo deæ goen og fiet for mamue i det sijst hal o·e (= nu havde hun jo der gået og firet for madmor i det sidste halve år), dvs. gået og fedtet sig ind hos madmor. SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = aftage, sagtne (om regn og vind) [spor. i Hards]
8) = krybe i kortspil [spredt i Vends og Midtjy´Ø, spor. i NØJy, SØJy og ØSønJy] Hvis man mener, det er bedre at lade Makkeren stikke, naar han sidder "bag" en, saa "firer" den første, naar han ikke tager Stikket. Him´N. (talemåde:) dæçj, dæ fij·r i fæm¶kort, ka stek sin ni·s i èn huçjrÒw¶ = den, der firer i femkort, kan stikke sin næse i en hunderøv. $Børglum. \ (spec. og muligvis misforstået) = bekende i kortspil. *Vestjy (F.).
| fir·bundet | Çfire |
| Sidens top | |