fyr·bækken
fyr·fad| fyr·bækken | fyr·fad |
verb. _ fy·r/fyj·r/fy·è/Áfy·è (K 2.0, K 4.9, K 1.9) alm.; fi·r $NSamsø, $Tved. _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.1, K 6.3) alm.; ´t $Læsø, sideform i Bjerre.
1) = antænde ild (og holde den vedlige ved tilførsel af nyt brændsel). hvis man glemte at lukke døren efter sig, fik man gerne denne besked: ¡trowèr do, te wi ¡fyj·rèr får ¡fåwlèn = tror du, vi fyrer for fuglene? $Haverslev. wi ¡fy·rèÛ ¡åj¶èr èn mæ ¡fla§ttÒrè å ¡ljÒµ¶ = vi fyrede under den (dvs. gruekedlen) med »fladtørv og lyng. Thy. \ (overført:) "Di ha ¡fy·rèt ¡gåt ondèr e ¡Ke¶l" (= de har fyret godt under kedlen), siger man om Folk, der er bleven berusede. HostrupD.II.1.147. Omme i Kroen gjorde de Holdt ¨ fordi der skulde "fyres lidt i Kakkelovnen". Bregend.Sød.I.249. \ (spec.) = fyre op i; gøre varm [spor. afhjemlet] bilæggerovne dæm fi·rèÛ di fra kikènèt = dem fyrede de (i) fra køkkenet. $Tved. så ¡mo·©èÛ a i¡law¶ ¡hon ¡fy·rèt a kañ·, vi ska jo ¡ha¿ wo ¡kafè = så mugede jeg, medens hun fyrede (dvs. varmede) kanden, vi skal jo have vor kaffe. $Ål. \ faste forb.: fyre ¡af = afbrænde [spor. afhjemlet] a hò fyr hukst å = jeg har brændt huset af. $Hellum. Jørgen: Du ryger jo ikke, Mads? Mads: Nej, a hibser mæ heller en bette Skro. Daj fyrer mæ smørmæ da entj Brakken aa mæ! (= nej, jeg snupper mig hellere en lille skrå; den brænder man sørme da ikke hytten (egl. barakken) af med). NGertsen.H.12. _ fyre ¡op = tænde op (i kakkelovn etc.). de war så kòl¶tj at wi mat fyr òp i såwkammere = det var så koldt, at vi måtte fyre op i sovekammeret. AEsp.VO. _ (overført:) fyre ¡op under én = sætte skub i en ved at skælde ud [spor. afhjemlet] do ka tro¶w a hòr fyr òp åj¶jer ham (= du kan tro, jeg har fyret op under ham), dvs. fået gang i ham. AEsp.VO. _ fyre ¡over = lægge så meget brændsel på at ilden kan holde sig natten over [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = brænde, flamme; glimte (af morild). I ka tro¶w de war no tör¶re der ku fyjjer = I kan tro, det var nogle tørv, der kunne flamme. *AEsp.VO. det fyrer heel tombe æ jawden (= det fyrer helt tosset i aften), dvs. der er megen morild i aften. *ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = skyde; oftest i forb. fyre ¡af [spor. afhjemlet] a fyèrè en ¡skræm·ªskår å¶ = jeg fyrede et skræmmeskud af. $Vroue. En Molbo ¨ bliver examineret om, hvordan han har at forholde sig (som skildvagt), ¨ hvis (en person) trænger sig på og vil frem. "Så firer a." _ "Nå, hvordan mener du?" _ "Jow, så skider a." (= skyder jeg). Krist.M.I.45. _ (overført:) nå do fyjjer nåk mæ leerbøssen = nå du fyrer nok med læderbøssen, dvs. prutter. AEsp.VO. er do entj snòò¶t fare mæ å se ¡dÉɶr¡e·j å fyjjer (= er du ikke snart færdig med at sidde derinde og fyre) til en der sidder på das. AEsp.VO.
4) = ile, haste. saa fyer haj eej aa knøvent sæ let, aa saa dappe haj aasted ej te Byi = så skyndte han sig ind og pyntede sig lidt, og så traskede han af sted ind til byen. *EJensen.K.52. de ulykkelig Dyrer (= dyr, der er blevet skræmt) kommer fyrende ud ad Overdøren. *Aakj.FJ.101. _ (præs.ptc., anvendt som adv.:) de gor fy·rèñ får ham = det gaar rask for ham, om et Arbejde. *$Vejrum.
| fyr·bækken | fyr·fad |
| Sidens top | |