farve·urt

Çfas

Se også færd (subst.), faks (subst.), Çfas (subst.)

Ìfas

subst. _ med sideformen fjas. _ udtale »kort. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

[beslægtet med norsk fjasa (= blusse op, sprutte), svensk fasa (= gyse); Vends´V og ´S, Him´Ø, Hards´M; se kort]

Tæt afhjemlet

= fut; hop el. anden hurtig bevægelse; sæt. Lidt swowl i hans tobak ka dreel / å ji a wældig fjås (= kan drille og give et ordentlig fut, dvs. pludselig opblussen med en hvæsende lyd). Hadding.PR.56. hañ ga æn Fås atter eÛ (= han gav et fas efter det), dvs. et Jag el. »Hvist efter Får og andet Kræ. Hards (Røjkjær.Opt.). Hanj stu bag ved Dön aa ga e Faas, dedde a blöw hielt forskrække = han stod bagved døren og gav et fas (dvs. gjorde en hurtig bevægelse), så jeg blev helt forskrækket. Lars.Ordb.45. Petrine poffe he Muer i Sijn. Hon ga e Faaes, saa faaskrække bløv hon aa stirre faawiltj omkring = Petrine puffede sin moder i siden; det gav et sæt i hende, så forskrækket blev hun og stirrede sig forvildet om. Thise.LS.II.205. (i hyldestdigt til Jeppe Aakjær:) Du kund ryg op ¨ te somm ¨ de ga en Fåes = du kunne ryge i vejret (dvs. hidse dig op), så det gav et sæt i nogle. Noe´Nygård.M.23. (spec.:) ji åsse rengen på kom¡fyj¶re æ fjòò¶s mæ fjÉ·weng¶i! = giv også »ringen på komfuret en hurtig omgang med »fjervingen (nu du alligevel gør rent). AEsp.VO.

farve·urt	Çfas
Sidens top