farve·tųj
Ìfas| farve·tųj | Ìfas |
subst.
[< Çfarve; Anholt]
= (planten) gul snerre; jf. JLange.ODP.I.636. Stribegarnet til hvergarnsskjörterne farvede man i de gule farveurter med lidt allun til, så blev garnet grönt. Krist.Anholt.109.
| farve·tųj | Ìfas |
| Sidens top | |