fakle¡ri
fakse¡ri| fakle¡ri | fakse¡ri |
subst. _ med sideformen fas. _ fa©s alm. (i Vends. og muligvis flere steder vsa. ældre fas); overalt også (yngre) faks (vist påvirket < rigsmål lurifaks). _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[formentlig < nedertysk faxen (= løjerligheder, narrestreger mv.), siden udviklet til personbetegnelse (også i sms. som »luri·faks); spredt i NJy og Vestjy, spor. i øvrige Jyll]
= aparte person (som ser underlig ud, opfører sig sært, laver spilopper, er besværlig, etc.), jf. DF.VI.4. Han var ganske vist en sær Faks, men trofast var han og vilde dem kun godt. JBjerre.D.33. Haj er jo no’e i uremmele’ Faks = han er jo noget (af) en urimelig faks. Klastrup.KPM.74. spøg. sagt til drenge: ¡hwans æ ¡do fu èn ªfa©s? (= hvad er du for en faks?), dvs. hvem er du? $Torsted. \ (også) = kæltring. de er enj Faks, ham skal do helst holl’ dæ fro’ (= det er en slyngel; ham skal du helst holde dig fra). *Lars.Ordb.45. \ (hertil muligvis også:) En fagsie, (sagt) spottende om en hund eller et menneske. *Hards (Krist.JyA.T.VI.322).
| fakle¡ri | fakse¡ri |
| Sidens top | |