fæ·rad
færde| fæ·rad | færde |
subst. _ (r/è K 4.9:) fa¿r Vends, spredt i øvrige Nordjy (± Thy´S og Mors) samt i Midtjy, spor. i Sydjy; *faed Him´V (HimmerlKjær.1951.43; jf. DF.XXXVII.6lff.); fæ¿r Thy´S, Mors, Sønderjy, yngre form i øvrige Nørrejy (± Vends). _ gammel genitiv (styret af præp. til): fa¿s MVJy, Sydjy, spredt i Thy´N, Him´MV og MØJy (±NØ); fæ¿s Mors; fæ·s $Øsby; fæ¿rs $Agerskov; få¿rs, får¶s Djurs´S; får¶(è)s $Todbjerg; også (ældre?) få¿s spor. i MØJy´S. __ gammel dativ (styret af præp. i, på): fa·r/fæ·r (analogt med grundform) alm.; få·r Rougsø, SDjurs, spor. i MØJy´NØ. _ genus: fk. alm.; (i betydning 2) neutr. SønJy.
1) = virksomhed, arbejde. vær i æ fa¿r = være i virksomhed. *$Darum. (ironisk:) han gjor æn slem¶ fa¿r ve¶ èt, dvs. han bestilte intet. *Vestjy (F.). \ (med stærkt afsvækket betydning:) til daglig færd. han gor å kro§tèr te daw·lè fa¿r = han går og er småsur til daglig. *Vestjy (F.II.307). *$Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ståhej, morskab; gilde [spor. i Midtjy og SønJy] de wa dæ så¿nèn fæ¿r mæ = det var der sådan en ståhej med. MØJy. æ har åsse en guldring, men æ tejer en it å andsom hven æ ska tæ et færd, dvs. bryllup, begravelse osv. = jeg har også en guldring, men jeg tager den kun på, når jeg skal til en færd. SønJy´N. Føe hai vi moi fæa, de æ no gan a modi = før havde vi meget fest (fx i forb. med høsten), det er nu gået af mode. SønJy´S.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tur, "omgang" vejr (fx vinteragtig periode i løbet af foråret) [spor. på Fur]
Forrige betydning - Næste betydning
4) i verbalforb.
4.1) få/gøre færd på (én/noget) = få magt over; få has på [spor. i Hards] a fik saadan en Far paa Nis (dvs. en nisse) i Dag og smak ham en helvedes Tærsk med min Greb, da han stak Benet ned igiennem Loftet. Thiele.II.271. Ja sjel når a wojed i Såhner å Stien, / a tøt, a kund oller få Fahr o mi Bien = ja, selv når jeg vadede i sander (dvs. sandede områder) og sten, syntes jeg aldrig jeg kunne få has på mine ben (dvs. blive træt). Noe´Nygård.J.14. a fæk fa¿r o ham = jeg kom om ad ham, narrede ham _ en tak for sidst. HPHansen.Opt.
4.2) have færden = være først. Dær ær a¬§tir jæn¶ hæ·r o Law, dær hå¿r æ Fæ¿r mæ æ Snak = der er altid en her, der fører ordet. *PKMadsen.Opt. De ær mæ dæ hå¿r æ Fæ¿r (= det er mig der har færden) siger den, der (i kortspil) spiller først ud. *PKMadsen.Opt.
4.3) høre/se færd til (nogen/noget), kende/mærke/vide færd til = høre, se, mærke (etc.) noget til [Vends, Han, NVJy, spor. i Him´N og Sall; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Schade.61. hå ¡do§t sit ¡fæ¿ te om æ ¡dy·læ·©èr æ ¡hjæm· = har du ikke set noget til, om dyrlægen er hjemme. Mors. de hår a e§t høt fæ¿r tel = det har jeg intet hørt om. $Lødderup. de weÛ æ eµèn fæ¿(r) te = det ved jeg ingen besked om. $Agger. dæñ¶ betalèµ hår dij§t sit nÒj fa¿r te sijn = den betaling har de ikke set noget til siden. Kvolsgaard.F.72. ¡dæñ¶ªg嵶 da ¡kjæç·j wi jo ¡et ¡fa¿è te ¡ånt = dengang kendte vi jo ikke til andet. $Storvorde. \ (hertil:) Vi kunne ikke forstå, hwa ¡de´w¶ar får ¡fæ¿r = hvad det var for noget (om nogen, som kom og bankede på vinduet). *$Læsø.
4.4) se til færds = se sig om [spor. på Mors] å kom úÛ å sí te fæ¿s = at komme ud at se sig om. Skyum.Mors.II.200.
5) i andre præp.forb.
5.1) ad ¡færde = på færde [spor. i Vends, Han, Thy, MØJy og SØJy] Haj ær æ Fa·r hi·lè Tij¶èn = han er på færde hele tiden. AarbVends.1932.311. do æ ¡swæ¿r ¡tilè a¡fæ·r i¡då¿è = du er svært tidligt i sving (med arbejde) i dag. $Torsted.
5.2) i ¡færd med noget = rigsm. Faaer var ve aa balbier sæ, aa Muer var i Faer mæ aa trøvl no gammel Huesskavt = far var ved at barbere sig, og mor var i færd med at trævle nogle gamle strømpeskafter op. Brønderslev. \ (spec.:) i ¡færd med én = i lag med én (for at påvirke vedkommende til noget) [spor. afhjemlet] a wår i fa¿r ¡mæ ham om¶ èt = jeg var i lag med ham om det. $Darum.
5.3) i ¡færd ved nogen el. noget = i lag med [spredt i Vends (med Læsø), spor. øvrige Jyll] Di war i Fa¶r we ham, får å få ham te å sÉj ja te¶æ = de var i lag med ham for at få ham til at sige ja til det. Vends. de ska do entj ji dæ i fa¶r we = det skal du ikke give dig i lag med. AEsp.VO.
5.4) i ¡færde. wær i fa·r = være oven senge, i virksomhed. *NSamsø (F.).
5.5) på ¡færde = rigsm. Høe, Pier, der æ no got helle no galt aapaa Fahr mæ Dæ ida = hør, Peder, der er noget godt eller noget galt på færde med dig i dag. CJRLund.TN.12. do æ ¡se¬e po ¡fa·r = du er sildig på færde. $Torsted. Føst næ dær æ Nøe pofahr, / Kommer Jyden ud aa Dar = først når der er nød på færde, kommer jyden ud ad døren. Blich.XXX.123. hwa ærèt å¡fa·? = hvad er der i vejen. $Hundslund. \ (hertil vel også:) Om En der er Trettekjer, siges, Han er altid paa Fare. *Melsen.1811.
5.6) til ¡færds.
5.6.1) = på færde; i gang [NVJy, Him´NV, MVJy (±S), spor. i Øst- og Sydjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
han æ te fa¿s fræ è ¡må·r ªå¿è = han er på færde fra morgenen af. $Torsted. Man hører en Lyd, som om der er nogen ved Døren og spørger: "Hvad mon der kan være "tefæs" paa denne Tid. Mors. jeg maa pinnede (= pinedød) hjem at være til Færds, for Knægten er der lidtladen Vising ved (= for lidt pålidelighed ved, dvs. kan man ikke regne med) i denne Tid. Staun.UD.189. nær æn si¿èr æ hå·rèr møj¶ te fa¿s om æ då¿ så¿ær è tæj¶n te skit væj·lè = når man ser harerne meget om dagen, så er det tegn til skidt vejr. Skautrup.H.I.127.
5.6.2) = til stede, hjemme. æ mañ¶ war e§t te ¡fæ¿s (= manden var ikke til færds) = vi traf ham ikke. *Mors. Er di Faa¶r te fa¶es = er din far at træffe. *SØJy. "Er konen ikke hjemme?" "Nej, hun er ikke til færds". *Hards (Krist.JyA.T.119).
5.6.3) = til bens, befordret [spredt i MØJy og SØJy, spor. i Hards´SØ og SønJy´N] ¡huÛèn æ do tè ¡få¿s, æ do ¡kyèrèçj he¬è ¡goµèçj = hvordan er du til færds, er du kørende eller gående. $Gosmer. a snaked mæ vor nabo om hudn vi skul tefas te den hær stuer brølup = jeg talte med vor nabo om, hvordan vi skulle komme til det her store bryllup. Hards. hañ è ¡hæjsèn ¡gåt tè fa¿rs (= han er ellers godt til færds), dvs. godt gående etc. $Bjerre.
5.6.4) = af sted [afsvækkelse < betydning 5.6.3; spor. i Midt- og Sydjy] ku do ¡it be¡høw èn betè ¡kromªskølè, eçjèn do tå te ¡fa¿s = kunde du ikke behøve en lille Krummeskyller, inden du tager af sted. $Gosmer. han ¨ skulde have været til Færds for at lede efter en Pige. EBertels.H.18. Kresten agtede sig til Færds (= af sted) derud ad Søvejen. JSkytte.VV.37.
5.6.5) = til mode, tilpas [spor. på Mors og i MVJy´N] hur¶n (= hvordan) ær han tefa¿s = hvordan befinder han sig. $Vejrum. a è skit te fæ¿s (= jeg er skidt til færds, dvs. jeg har det dårligt). Mors. ær do te fa¿s i daw¶ = er du rask i dag. Fur. \ (hertil vel:) kom te fars = komme til kræfter efter sygdom. *Sall.
| fæ·rad | færde |
| Sidens top | |