fal·byde
Çfald| fal·byde | Çfald |
Se også Çfald (subst.), Èfald (subst.), ¢fald (subst.), £fald (subst.), Èfalle (adj.)
subst. _ fal¶/fa¬¶/f嬶/fo¬¶ (med a/å/o og l/¬ som i »falde) alm.; fa¶l Vends; få¬ Sønderjy´SØ (K 1.1). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: fa¬¶tj Vends; fal¶t Læsø; fal¶t MØJy´N (jf. DSt.1933.80). _ plur.: u.end. alm.; (i betydning 2) ´èr SVJy.
1) = det at falde [< falde 1 el. 6; spor. afhjemlet] "a fre·r i mi F嬶 (= jeg »freder i mit fald)", siger et Barn i Fangeleg, når det falder, så må Fangeren ikke tage det. Røjkjær.Opt. Naar Gjæsterne ere komne til Vogns for at drage hjem (til bryllupsmiddagen), er her strax Een ved Haanden med Flaske og Glas, for endnu at byde en Taar for Fald og Stød (under turen). Schade.39. hvis Kornet ¨ stod mæ ¡fa¬¶ (= hældede, fordi det var gået mere eller mindre i leje), skulde man (som høstkarl) gaa, saa Faldet var mod venstre og lidt fremefter. $Houlbjerg. (talemåde, med varianter:) En ska ha si Oprejsning hur en fæk si Fåld = man skal have sin oprejsning, hvor man fik sit fald. AarbHards.1930.130.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = arm på (primitiv) lukkemekanisme, som lukker ved at falde ned bag et fremspring [spredt afhjemlet; syn.: klink·fald] $Vejrum. _ (talemåde med varianter, med spil på betydning 1:) dær æ ¡fa¬¶ få ¡hwæ¿r mañs dö¿r = der er "fald" for alle døre; og det blev sagt, dersom en snublede over dørtrinnet. $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = (sygdommen) epilepsi [< falde 6; spor. i Nord- og Vestjy samt Østjy´N; forældet; syn.: falde·syge] han hå¿r èn fa¬¶ ¨ æ fa¬¶ tå¿r ham = han får et slagtilfælde. $Lødderup. $Vejrum. Faldet ¨ den faldende Syge. SVJy (NFogtmann.1812).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = ebbe [< falde 2; spredt i kystegne omkring Horsens fjord, spor. i Vestjy; syn.: falde·vande, falding 1] Nu vilde han køre ud paa den krumme Sandmaane (på forstranden) og fornemme, hvordan der var baade ved Fald og Flod. SElkjær.HF.17. ¡u¿Ûªlåßèn ¡fa¬¶ (= udløben fald), dvs. på Ebbens Højdepunkt; så skulde man hente Sand og Grus (i havstokken). $Gosmer. \ (hertil:) fald·strøm. ¡fa¬ªström¶ = vestgående strøm, mods. flodstrøm. *$Ræhr.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = hældning [< falde 8; spor. afhjemlet (tættest i Sønderjy)] Dræningsgrøfterne ¨ blöw ¡grawè te di fæk ¡fo¬ = dræningsgrøfterne blev gravet, så de fik fald. $Bov. e tone©er ¨ sku le©· så¿n, te de håÛ fa¬¶ úÛ = »tonegene skulle ligge sådan (i stak), at det havde fald udad. Thy. \ (spec.) = havstok; også (tydeliggørende) kaldt hav·fald [syn.: falding 2] inden æ f嬶, i æ f嬷 (med gammel kasusrelikt) = inden for, hhv. i havstokken. *Holmsland.
6) = skade, forfald; især i forb. der går fald på noget, noget går fald på/ad noget (= det pågældende går i stykker, slides, forfalder etc.) [< falde 5; Vends (med Læsø), MØJy (±SV), Djurs, spor. i Han, Vest- og Sydjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
Hards (SFjelstrup.ca.1825). der er ju olste no der gor Fall paa a skal jøres i Staj = der er jo altid noget, der går i stykker og skal gøres i stand. Vends. A tror da heller, en maa tink paa aa faa æ sol, inden det gaar rejn og baar Fald paa = jeg tror da hellere, man må tænke på at få det (dvs. gården) solgt, inden den rent og bart (dvs. helt og aldeles) forfalder. Aakj.BE.50. A er ræd, mit töj skal gå fald på (= blive slidt). FramlevH (MØJy). å de hå wå¿ en hæl¶i kjÉ·Ï i gamèl daw·; mÉn så¿n nuèj gje jo fa¬¶ opo¿ = og der har været en hellig kilde i gamle dage, men sådan noget forfalder jo. VoerH (MØJy). En non Ting er et jo, ner e Stam gi Faald a se = en anden ting er det jo, når stammen (dvs. brøndvippen) går i stykker. Fanø. syn i Fall’ = syne (noget) i Skade, syne det for ikke at være som det skal. Lars.Ordb.45.
| fal·byde | Çfald |
| Sidens top | |