verb. _ fal·´ (også yngre fal´).
[< rigsmål; spor. afhjemlet (hyppigst fra Nord- og Østjy); syn.: Èfal (forb. byde ¡fal)]
= rigsm.
falbe¡lade
Ìfaldfalbe¡ladeÌfaldfalbe¡ladeÌfald