Çfalle
¢falle| Çfalle | ¢falle |
Se også ÌFalle (mn.), Çfalle (adj.), ¢falle (verb.)
adj. _ falè/faÏè (K 4.8) alm.; ÁfaÏè $Bov, spor. i øvrige TonalOmr (K 1.9).
[jf. vestnordisk farligr (= god mv.); syn.: farlig 2, ge¡færlig 2]
1) = nogenlunde god, temmelig god; tålelig, acceptabel (om vejr, persons tilstand mv.) [spredt i Sønderjy, spor. i Sydjy´S] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). naar man spørger: hvordan gaar det? da faaer man ofte til Svar: jo Tak! Saa falle, dvs. temmelig vel. HvidingH (Fog.ca.1808). de blöw falè mæ æ ræ¿n (= det blev nogenlunde med regnen), dvs. ikke til saa meget som det saa ud til. $Agerskov. de·¡r ek ¡faÏè ¡ve·r = det er ikke rigtig godt vejr. $Fjolde. \ falle tid. falè ¡tí = i god tid. *$Rømø (jf. DF.XV.50).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = god, ordentlig [spor. i SVJy´S og SønJy´N] Ve du no vær falle, nogenlunde skikkelig, tålelig. MaltH. \ (også) = anselig. falle Folk, fornemme, anseelige Folk; en falle Hest, en ypperlig hest. *TønderH (Saxild.ca.1848). \ (hertil muligvis også:) de vå da falè = det var da mærkeligt. *Tønder.
3) som adv.
3.1) = sagtens, godt, udmærket [spredt i Sønderjy´S] dæn ku falè ho¬· vañ¶ (= den kunne) udmærket holde Vand. $Aventoft. det deile vieæ Svinfet ¨ ku æ fale spis som det vo mæ en sjat Solt te = det dejlige, hvide svinefedt kunne jeg sagtens spise, som det var, med lidt salt til. SprogfAlm.1985.131. jo, soj den arm, de ku falle skek sæ = jo, sagde den fattige, det kunne godt være (at han kunne gøre den rige en tjeneste). JMads.Hanved.63. \ ikke falle = ikke rigtig, ikke engang [spor. i SVJy´S og ØSønJy´S] Di ku it falle jæns om, væn dæ sku ha æ Føstawn = de kunne ikke rigtig enes om, hvem der skulle have fødegården. JMads.Hanved.53. a ku et falle kiñ ham = jeg kunne ikke en Gang kjende ham. GørdingH.
3.2) = næppe, knap nok [spor. i SønJy´N og ´V] han va falle kommen indenfor, før han ga sæ te å skæld ue = han var næppe kommet indenfor, før han gav sig til at skælde ud. GramH. Di haj kon ¡falè fåt ham ¡í è Seµ, fø han ¡dø· emæld e ¡Hind¶èr ¡o¶ dæm = De havde knap nok fået ham lagt i Seng, før han døde mellem Hænderne på dem. HostrupD.II.1.117.
3.3) (forstærkende) = temmelig, meget, særlig [Sønderjy (±N, ± Vadehavsøerne); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
di ku ¡faÏè ¡gåt ¡plåw· ªmæ¿ èm = de kunde farlig godt pløje med dem (dvs. med Træplovene). $Vodder. falle möjl vår et væl it vær = særlig meget var det vel ikke værd. JMads.Hanved.61. falè myè fålk = rigtig mange mennesker. VisH (F.III.159). (han) hær et falle mærksom Hohj (= hoved), har en meget god Hukommelse. Hagerup.Angel.64. (med udeladt adj.:) æ hæ ÁfaÏè å Ágy·r = jeg har meget at gøre. Angel. \ (også) = ordentlig. æ gi ¡chå·r ek så·n ¡låw·lè ¡kafè æ ¡gi ¡nåk væn dèn æ ¡faÏè ¡var·m = Jeg kan slet ikke lide (egl.: jeg gider »gar ikke) sådan halvkold Kaffe (jf. laulig); jeg kan nok lide den, når den er ordentlig varm. *$Fjolde.
3.4) (forstærkende) = sandelig, minsandten; egentlig, endda [spredt i Sønderjy (±Ø)] de veÏ faÏè go¿ nawè o¿ ijnèn de ¡tre¿ ¡bær¶ = der vil endda gå nogle år, inden det træ bærer frugt. TønderH. de si·è di jo ¡faÏè = det siger man jo sandelig. KærH (SønJy). ¡de ¡tø¿s æ da ¡sna¿r ¡faÏè ¡e§t ¡æ ha gin ¡åwt ªå¿ = det synes jeg da snart falle (dvs. næsten egentlig) ikke, jeg har givet Agt paa. $Vodder.
| Çfalle | ¢falle |
| Sidens top | |