Èfald
£fald| Èfald | £fald |
Se også Ìfald (subst.), Çfald (subst.), Èfald (subst.), £fald (subst.)
subst. _ udtales og bøjes som »Ìfald (dog plur. fa¬· $Tolstrup).
[1690: Fald (AarbThisted.1918.67); af uvis opr., muligvis < falde 8 (jf. citat ndf.) el. < Çfælde 1 (jf. ODS.IV.657); NJy, NVJy, MVJy´Ø (med tilgrænsende dele af Ommers), MØJy (±NØ), spor. i øvrige Nørrejy (± SØJy); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= afdeling af vang el. mark, besået med samme afgrøde (el. helt i brak). (i det gamle dyrkningsfælleskab, før udskiftningen, herskede) en fast inddeling af bymarken i dyrkningsenheder, der i Jylland betegnedes som tægter eller årsgøder ¨ Disse var ofte igen underinddelt i fald ¨, hvori agrene som hovedregel løb parallelt med hinanden. Frandsen.VT.213f. Fald ¨ var en nøje begrænset ensartet, god eller ringe Del af en Vang og indeholdt i Reglen lige saa mange Agre som Ejerlaget (talte) Gaardmænd. AarbKult.1899.158. Hvor Bymarken ¨ var meget bakket, blev der mange "Fald". AarbAarh.1936.128. æ ¡fal¶ (betegner efter udskiftningen) en mark i omdriften, ikke af nogen bestemt størrelse, men som mht. bevoksning opfattes som en enhed, fx. ¨ æ fal ¡ku¿n (= et fald korn), æ ¡fal¶ mæ ¡ruwèr (= et fald med roer). $Vroue. (tilsvarende om herregårdsjord i ældre tid:) Grønb.Opt.26. \ (overført:) om andet område med ensartet bevoksning [spor. i Nord- og Midtjy] di haj rennd Væjren omkold i et stureste Fald Brændnaller = de havde rendt vædderen omkuld i et mægtig stort "fald" brændenælder. HHede.E.22f. Krist.Anholt.101.
| Èfald | £fald |
| Sidens top | |