fælg·træ
fælled| fælg·træ | fælled |
Se også fælge (verb.), Ìfællig (subst.), Ìfalg (subst.)
verb. _ med sideformen fælles. _ (l/Ï K 4.8:) fælè alm.; fÉlè $Torsted; feÏè $SSamsø; fÉlè(s) Vends, $Torsted; også fælès spredt i Nordjy, spor. i Hards. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; fæÏèrè MØJy (spor. vsa. fæÏè); (for alle passivformer:) u.end. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (for alle passivformer dog ´t); fæÏèrèt MØJy; (ptc.) fÉl¶è Vends.
[< Çfællig, jf. Kalkar.I.819 fællige; Him´V, Ommers, Djurs, MØJy (med tilgrænsende egne af Fjends´S), spredt i NJy, NVJy og Hards´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= være fælles (om); især om fællesskab mht. befordring, fx ved at den ene leverer vogn og én hest, mens den anden leverer den anden hest til et spand; jf. øgs·fællig, vogn·fællig. HAOlivarius.1807. wi ¡fÉlèÛ mæ wò ¡na·bo åm è ¡wún = vi og vor nabo var fælles om vognen. $Torsted. ka vi fæÏè te rajs i daw¶ = kan vi slaa os sammen om at køre til Randers i Dag (hver af Parterne lægger saa en Hest til). $Vorning. wi fÉlles om ¡òòl¡teng¶, så nÉɶr som wò båwser = vi er fælles om alting, så nær som vore bukser. AEsp.VO. Ska wi fællæ om de hÉr Støtj Brø¶j = skal vi være fælles om (dvs. dele) det her stykke brød. Vends.
| fælg·træ | fælled |
| Sidens top | |