fælg	fælge·jord

fælge

verb. _ med sideformen falge. _ (l/Ï K 4.8:) fælè/ÁfæÏè (K 1.9) alm.; falè Vends, Læsø, sideform spor. i SVJy; fæl· ThyÌ; *fæl· Als; fælèch, falèch $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.:) ´¶et (K 6.1) Vends, SyJy, SønJy (± TonalOmr, jf. K 1.1).

\ Ìdog fɬ· $Torsted (muligvis ved sammenblanding med Çfælde).

[< nedertysk el. tysk felgen, falgen; Vest- og Sønderjy, spredt i Østjy (dog kun spor. i Vends´N og ´M); syn.: Ìfalg (forb. lægge, pløje falg)]

= skrælpløje græsmark el. stubmark (det sidste især i Syd- og Sønderjy), forud for en senere dybere pløjning og efterfølgende såning (jf. LandbO.II.258); spor. også om nedpløjning af gødning, el. om overfladegravning (før plantning af fx kål). Jorden pløjes første gang i Septembri eller tiilig i foraaret, som kaldes att fælle. SVJy (Teilman.1763). Naar Vintersæden var kommen i Jorden begyndtes Pløjningen af Stubmarkerne. Først skulde Stubbene fælles, og derefter blev Jorden harvet, og saadan laa den Vinterne over. AarbVejle.1936.209. føst fælè di èr te row om æ ¡a§tèrªo¿r, så sku de plåwès om¶ _ bra§kès _ hæ¬st æn trejè ¡fi·r gåµ· = først fælger de det (dvs. grønjorden) til rug om efteråret, så skulle det pløjes om, brakkes, helst en 3´4 gange. Skautrup.H.I.269. en Plov med en lang Muldplade var bedst til at pløje Grønjord med, at "felle", den lagde Furen mest jævn. Him. \ (hertil:) af·fælget = færdig med at fælge [jf. Ìaf 21; spor. på Als] vi hær åwfælet = vi er færdige med efterårspløjningen. DSt.1909.156.

fælg	fælge·jord
Sidens top