fålige
fåre´| fålige | fåre´ |
Se også fader (subst.), Ìfare (subst.), Çfare (verb.), faren (adj.), Ìfyr (subst.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 4.9. _ som 1.sms.led: se fåre´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; stof´neutr. spor. i Vestjy. _ plur.: u.end. _ afvigende plur. bf.: fo¿n Vends£; fwår¶èn Læsø; fån¶ DjursÀ; også fo¿(è)dèn Vends´S, NØJy, RougsøÎ, $NSamsø (jf. K 6.5).
\ Ìogså (yngre) fo¿r ´S; Çdog fo¿o $Mandø, sideform i MØJy (K 4.9); Èogså få¿r (K 4.9); ¢dog få· $Rømø, sideform i ´S; £mht. variation i udtalen se AEsp.Nordjysk.I.30+244; Àdog fo¿rèn Anholt; også få¿n DjursNH; Îogså fo¿nèn
1) = rigsm., både om arten og det enkelte hundyr; jf. (om fårehold:) Schade.Mors.311f., PPedersen.KF.54ff. [syn.: fåre·høved, gimmer 1] fåro¿r å a§tèro¿r bløw æ fo¿r waskèr å kle§pèr = forår og efterår blev fårene vasket og klippet. Hards. wi sla©§teÛ tow¶ stuè, fièÛ fu¶èr te yw¶l = vi slagtede to store, fede får til jul. Thy. Om Morgenen blev Faarene saa malkede, inden de kom ud i Heden. Man lavede Faaremælksost. AarbHards.1910.44. ¡let ¡fo¿r = nogle få får (egl.: lidt får). Thyholm. I gl. dage boede får og høns i samme rum, fårene forneden, hønsene oppe under loftet eller (på) »hjaldet. Hards. De wa ø·le o go¶ ve æ Fo¶er = det var ødeligt at gå ved fårene (dvs. kedsommeligt at vogte får). HPHansen.S.64. Piger og Karle havde som en Del af Lønnen et Faar »græsset og fodret med samt dets Lam. AarbVends.1929.193 (jf. fåre·føde). Dengang havde man altid _ efter Gaardens Størrelse _ et a to sorte Faar (for at få sort uld til at blande i hvid uld); herfra stammer vel Udtrykket "Familiens sorte Faar" (jf. ndf.). Vends. _ (remse:) E Fuer æ ik e Kalgo, e Bi sværme, e Baa skriger, ¨ hva ska mæ arme Kvenfolk gyer = fårene er i haven, bierne sværmer, barnet skriger, hvad skal jeg arme kvinde gøre. AarbThisted.1948.271. _ (vejrregel, med varianter:) Nær Himlen sir uk som e kleppe Foer, saa foer vi Reen ihvadant de goer = når himlen ser ud som et klippet får, så får vi regn, hvordan det end går. Vends. _ (talemåder, med varianter:) O Pæjes daw ka æ foer ta djæ lam onder djæ loer å sæj djæ håsbend tak få dænd oer = på pedersdag (d. 22/2) kan fårene tage deres lam under låret og sige husbond tak for det år (for så skulle fårene og lammene ikke være i fårestien længere, men selv finde føde udendørs). HundredeAar.80f. Når jet får løver tæ vands, så løver di åld = når ét får løber til vands, så løber de alle. SønJy. hun æ saa helle som den helle Foor ¨: e Væjer var aaller aa·en (= hun er så hellig som det hellige får: vædderen var aldrig af det;) Om forstilt Kydskhed, og om Skinhellighed i Almindelighed. Schade.71. Jit skaßè Fo¶r ka fårdærè dæj hi·lè Hjo¶r = ét skabet får (dvs. et får med »skab x) kan fordærve den hele hjord. AarbVends.1932.322. dær ær al·dri(©) så ska·vè en fo¿r, dær ær lisè så·nè en di·© = der er aldrig så skabet et får, der er lige så sandet et dige (til at klø sig med); ironisk om to, der er hinanden værd (dvs. lige slemme). $Vroue. Gal’ Foor foor gal Lam = gale får får gale lam. Schade.56. "Hår di Fo¿r fåt tow Lam·" (= har dit får fået to lam), spørger man den, som løber med Hosefødder (vist underforstået: ellers får du ikke uld nok til nye strømper, når du slider dem så hurtigt). Hards (Røjkjær.Opt.). \ faste forb. (mv.): familiens sorte får = rigsm.; jf. citat ovf. [spor. i Nørrejy] _ være på fårenes side = være dum, enfoldig [spredt i NJy] Hon (= hun) ær po Fo¶èns Si·, meget småt begavet. AarbVends.1933.100. _ så glad som 5 får i et tøjr (og lign.) = overstrømmende glad [spredt i Vestjy] hun er saa glaa som fem Forr i en Tyrr, (med tilføjelse i den tørre sommer 1868:) di er wal hells et saa glaa, fo dær er jo lidt Græs (= de er vel ellers ikke så glade, for der er jo (for) lidt græs). AarbSkive.1928.131. Han er ligesom syv får i en låån (= samlingsled i tøjr), siges om den stundesløse. Hards (Sgr.III.188). _ før fårene fiser (første gang) = meget tidligt om morgenen [spor. i Nørrejy] Haj war å·p ¨ föri Fo¶en di fi·jst = han var oppe, førend fårene fisede. AarbVends.1935.135. _ bjergmanden /Jakob Løj / Lokke driver sine får (el. lign.) = luften flimrer af varme; jf. Ord&Sag.1996.33 [spredt i MVJy og SVJy, spor. i ØSønJy´S] Når luften en varm forårs´ eller sommerdag bølgede hen over jorden, sagde man: "pe låkkemand, han drywer mæ hans foer" (Per »Lokkemand driver med sine får). SVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i navn på leg el. spil. den mest brugte (leg) var "å ta ul atter foer" (= at tage »ulv efter får). *AarbHards.1945.55. _ jf. også grå får (se Ìgrå 1). \ (også:) om figur i regnskab ved kortspil (jf. fåre·hoved 4). til slut fik æ fo¿r æ knyw¶ = til sidst fik fåret kniven (dvs. blev dræbt, nemlig med en streg tegnet for det afgørende point). *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) i plantenavn mv. _ i flg. faste forb.: herrens får (= gøgeurt) se herre 5. _ vorherres får (= gøgeurt) se vor·herre x. _ Kragelund får. di ¡kra·chlèñ ¡foar = de Kragelund får, dvs. de store hestebremser. *Bjerr.FjO.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = dum person [spredt afhjemlet; syn.: fåre·hoved 2] i æ et pa stua Foa, beche tue = I er et par store får, begge to. HAlsinger. (JyTid. 30/9 1951). ¡de ærn ¡go¿è ¡fo¿o ¡tæñ¶t æ ¡mañ¶ = det ærinde går får (men ikke jeg), tænkte manden. Mandø (DF.XVI.126). _ (talemåder:) han ær et fo¿r i æ tå·l, mæn æn ræw¶ i æ hå·l = han er et får i talen, men en ræv i halen. SØJy (F.). æn ka ¨ sna§k mæ æn fo¿r, så¡læµ æn vel, de sæjèr eñda mæ· te aw§tèn = man kan snakke med et får, så længe man vil, det siger alligevel "mæh" om aftenen (dvs. det er spildt ulejlighed at forsøge at få en dum person til at sige (el. gøre) andet, end vedkommende plejer). Vestjy (F.).
5) = sneglehus, hjertemusling, anvendt som legetøj for børn [spor. i NJy og SVJy´S] Krøgl (dvs. sorte og hvide småsnegle) kaldtes ¨ sorte og hvide får ¨ De fik boret et hul i spidsen til tøjret. AEsp.VO.V.42. vadernes rigdom af "skiller" (dvs. muslingeskaller): ¨ "duer" (dammuslinger), "får" (hjertemuslinger). RibeAmt.1968.14f.
| fålige | fåre´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}