fare·grav
farende| fare·grav | farende |
Se også før·end (adv., præp., konj.)
adj. _ få·rèn alm. i Nørrejy; også fa·rèn Ommers, Midt- og SydjyÌ; fa·rèn alm. i Sønderjy (også fa·èn, fa·n i ´Ø); (endvidere flg. formentlig ældre former:) fò·rn Vends; fò·n, få·n ØHanH; få¿r Thy, Hards´NV; få·n Him, MVJy (± Hards´NV), SVJy´N, SØJy´M; fan· Bjerre; få¿n SVJy´S; fa¿rn $Hostrup.
\ Ìspor. i Sydjy vsa. *fo(r)en, *fu(r)en
= rigsm.; i forb. som ilde, skidt, godt, vel faren (stedvis opfattet som sms. ¡ildeªfaren etc.). haj er wÉÉr fòòren æn a, å a er i·l fòòren = han er værre stillet end jeg, og jeg er ilde faren. AEsp.VO. han æ ¡i¬· ¡få¿r mæ ¡Ûæñ¶ ¡kuèn = han er dårligt stillet med den kone. $Torsted. så æ a misæl beje fåren, en huesomsti tede a haj fot pigen = så er jeg sandelig bedre faren, end hvis jeg havde fået pigen. Djurs. naar en Dram kan gust (gyse mig), saa er a eth wal faaer (ikke godt tilpas). Hards´NV. At være godt faen eller faaen er at have det godt, have sit paa det tørre, f. Eks. økonomisk. SJyMSkr.1944.15. (spec.:) hwoÛ¶èn e do få·n (= hvorledes befinder du dig) _ a¶è skit få·n (= jeg er skidt faren). $Lejrskov. (talemåde, med varianter:) ¡di æ ¡bejstªfa·rèn, dæ komè ¡føst å stej, èn ¡ve¿Û it, hwa ¡di æ ¡skoçj¶ få = de er bedst farne, der kommer først af Sted (dvs. dør først), man ved ikke, hvad de er skaanet for. $Gosmer.
| fare·grav | farende |
| Sidens top | |