Jysk Ordbog - ene (1)

Se også Ìén (num.), À´en (afledn.end.), Çene (pron.), Èene (verb.), ¢ene (verb.), £ene´ (sms.led)

Ìene

adj., adv. _ jænè(r) NordjyÌ, MVJy´NÇ (og som sideform spredt i ´S), MØJy´N og SDjursÈ; jæno, jænè(r) NDjurs¢; jæn·/jæn/Ájæn(·) (K 1.3) MVJy´S, MØJy´S, Sydjy£ og Sønderjy (dog i betydning 3: jænè(r)/Ájænè (K 1.9, K 6.2), i betydning 4: Áænè Sundeved og Als). _ som 1.sms.led: se £ene´.

\ Ìformen med ´r dominerer i NJy og NVJy, formen uden ´r i NØJy; også jÉnè(r) NVJy; også jænèÛ ØHanH, HellumH (Lyngby.Opt.); Çogså jæn· $Tvis; Èdog jæ·n $SSamsø, *jenn NSamsø; ¢også jænu Rougsø; £også jen·

[formerne med to stavelser < ældre dansk enugh]

Næste betydning

1) = enlig, alene; ensom [syn.: al·ene]

1.1) i alm. ¡no¶ è ¡jæns jo jæ·n (= nu er Jens jo ene), da hans Kone er død. $NSamsø. ¡vi to ¡gamèl ¡æ så ¡jænèr ªhæ¿r i ªklæti = vi to gamle er så ensomme her i Klitten (stednavn). AEsp.Læsø. æ Ûo ¡jÉnèr? (= er du ene, kommer du alene?) har du ingen med dig; (oftest:) har du ikke din kone med. $Torsted. De bløw saa jen, dengaang te Mowr tu fræ mæ = det blev så ensomt, dengang mor tog fra mig (efter besøg hos drengen, der var blevet syg i sin tjenesteplads). SStef.SE.39. (alle fårene døde; det eneste overlevende lam) bræjt og bræjt, for den var jo saa jenne, saa jenne = brægede og brægede, for det var jo så alene, så alene. FestskrHPHansen.76. de è så ¡trist å ¡ha¶ èt ¡jæn· = det er så trist at have det ene (dvs. være alene). $Vodder. _ (spøgende:) han æ it jenèr (= ikke ene), dvs. han er luset. Thy. "hun ær et jæn", siges om en som er frugtsommelig. Hards (Røjkjær.Opt.). _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) hwo ær¶ èt kå¬t _ ja, da ær¶ èt gåt æn ska æ§ ha¶ èt jæn· = hvor er det koldt! _ ja, da er det godt, man ikke skal have det alene (men at kulden "deles" med andre). $Jelling. Herre Guj, såj æ tæ mæ sjel, da vår æ jen hjem i atten Fag Hus å en Tørrelaj = herregud, sagde jeg til mig selv, da var jeg ene hjemme i 18 fag hus (dvs. et meget stort hus) og en tørvelade. VSønJy. Skoel! søøe han Manden, han wa jænner i Tårremuesen = skål! sagde han manden, han var ene i tørvemosen. SDjurs. "Heller gå jæn å (= ene på) en grøn Eng, end å væ bunnen te en Tvonbosk" (= være bundet til en tornebusk), om ulykkeligt Ægteskab. SJyMSkr.1927´28.157. så jen· som en hund i en spil kej¶l = så ensom som en hund i et spil kegler. SønJy. (spøgende:) Do skal faa oel pængen, dæj føest gaang vi tov kommer jenner te marki = du skal få alle pengene, første gang vi to kommer ene til marked (dvs. aldrig). Vends. Væ no gue, saa ska do fo en Kuen aa væ jenne om = vær nu rar, så skal du få en kone at være ene om. AarbThisted.1942.298. \ faste forb.: gå/være/sidde ¡ene = være enke el. ugift [spredt afhjemlet] (hvis hun) alle sine Dage blev ved "at gaa ene hen" (dvs. være ugift). KSkytte.FØ.98. huñ so jænè hæn¶ i manè o¿r (= hun sad ene hen i mange år), dvs. i enkestand. $Vroue. _ ene hjemme = rigsm. [syn.: enlig 2] Naar vi var "ene hjemme", som vi (dvs. moderen og op til 9 børn!) kaldte det, _ det var det samme som: naar Fader var ude. Ussing.Erritsø.99. (talemåde:) Det ka du sej te dæ sjel, nær du er jen hjemm = det kan du sige til dig selv, når du er ene hjemme (replik til person, der skælder ud). AarbHards.1930.123. _ ene to / eneto / en og to. a) = kun (vi/de etc.) to personer [spor. afhjemlet] Knap an bløw han aa Mads jenntow i Stowen = lidt efter blev han og Mads ene (to) i stuen. PJæger.K.76. hven vi saa vaar jen aa tuk, saa skuld vi snart blyv jens om de = når vi så blev ene to, så skulle vi snart blive enige om det (dvs. frieri mv.). TønderH (DrøhsesAlm.1884.2). (spøgende:) Tak ska du ha, o nær vi kommer jen tow te Markind, ska a gi dæ en Pons (= og når vi kommer ene to til marked, dvs. aldrig, skal jeg give dig en punch). AarbHards.1930.146. _ b) = uden hjælp (jf. betydning 1.3). di go¿ wal (= går vel) jænè tow¶, dvs. de holder vel ingen tjenestefolk. *$Hellum. _ for des ene se Çdes.

1.2) = afsides. jænèr hu¿s (= ene hus), eneliggende Sted. *$Tolstrup.

1.3) = uden hjælp [spredt afhjemlet] ka æ bå¿r go¿ jænèr i¡no? = kan barnet gå alene nu (allerede). $Agger. (sidste neg på marken blev pyntet og) brÉtte uk for¡nÉÉn, så de ku sto¿ jænner = videt ud forneden, så det kunne stå alene (de andre blev to og to sat i hobe). AEsp.GG.18. han o¶r jænne Mand en hi¶el Sejtekå·g, så næ¶r som æ Æ·ndska·l = han åd ene mand et helt sigtebrød på nær endeskiven. HPHansen.JP.30. di kund ett vær jenn, a måt ett draw fræ dem = de (dvs. de fysisk svækkede forældre) kunne ikke være ene, jeg måtte ikke drage fra dem (dvs. forlade dem). ABerntsen.M.28. di wÉl wæ ¡jÉnèr i ¡såmèr = de vil klare det ene, vil ikke have tjenestefolk i sommer. $Torsted. èn gu¿ plåw ka go jæn, li imæns mañ¶èn tå¿è èn skro¿ = en god plov kan gå ene (dvs. blot ved hestenes træk, uden at manden styrer), lige mens manden tager en skrå. $Hundslund. _ (spøgende, overført:) djÉr kjøÛ war så gamèl, te de kuñ· gå jÉnèr = deres kød var så gammelt, at det kunne gå alene (dvs. der var mider i det). Thy (F.II.161). \ (spec.:) haçj ær eñtj jænèr ro·i = han er ikke ene rådende (dvs. ikke den eneste, der bestemmer; jf. råde x). *Vends (F.III.136).

Forrige betydning - Næste betydning

2) = eneste [spor. afhjemlet] jen jenner graand (= et eneste »grand), dvs. en saare kort Tid _ et Øieblik. Hards´NV (LEft.1804). ¡æ wa ¡jÉnè ¡dræµ¶ a ¡ò§t ¡sø·skiñ = jeg var eneste dreng af otte søskende. $Torsted. jen jenne Gang = en eneste gang. JPChrist.Gosd.17. æn jænè skel¶èµ = en »eneskilling. Vends (F.III.255). de jæ·n rætji = det eneste rigtige. AEsp.VO. _ (talemåder:) De æ bejer a væ jenn Baan end jenn Bæst = det er bedre at være eneste barn end eneste hest (jf. bæst 1). NSamsø. (med ordspil på betydning 4.1:) jenne ban æ jænne skan = ene(´)barn er ene skarn (dvs. laver kun skarnsstreger). SønJy. \ det ene bedste/rigtige se Çene 3.

Forrige betydning - Næste betydning

3) = (en) enkelt [spor. på Als og Sundeved] ka do gi æ gamèl yech et ænè vÒwt = kan du give det gamle øg et enkelt »vift (dvs. rap, slag). Als (F.IV.130). En Herrgård må vel kund tuel å mist en jenne Kue = en herregård må vel kunne tåle at miste en enkelt ko. MartinNHansen.VA.60. \ en ene én = en enkelt [spor. i Vends og Him´N]

Forrige betydning

4) (som adv.) = kun, udelukkende; bare, blot.

4.1) i alm. de war et¶ jænne gue U¶er, dæ blÒw så¶ = det var ikke ene gode ord, der blev sagt. HJens.HDF.35. han go¿r et i ant en jænè raltèr = han går ikke i andet end ene pjalter. Thy. ¡jænner ¡de¶ å kom ¡mæ te ¡dyjjrsku war ªstu·r ªteng¶ = bare det at komme med til dyrskue var store ting (dvs. noget særligt). AEsp.VO.V. (nu ser jeg, at) de slet intj æ mæ, der haar hat Skyllen, men jenner Ajes = det slet ikke er mig, der har haft skylden, men udelukkende Anders. CJRLund.TN.33. De vide Tarme blev brugt "jenne" til Blodpølser. Hards. en jenne hvid kalv = en helt hvid kalv. MØJy (Krist.DS.II.338).

4.2) i faste forb. _ ene brød = brød uden smør el. pålæg [spor. i Nord- og Midtjy] nå wi ku ¡fo ¡så èn støk ¡jÉnè ¡fi¿n ¡brø¿, så wa wi ¡hi¿l ¡kå¿l = når vi så kunne få et stykke ene fint brød (dvs. franskbrød uden noget på), så var vi hel karl (dvs. svært godt tilpas). Thy. _ ene kaffe = kaffe uden noget til. èn tor ¡jÉnè ¡ka·fè = en tår kaffe uden brød. *$Torsted. _ ikke ene det = ikke alene det; ikke nok med det [spor. i NJy] De ær intj jænnæ de’, dær æ åssæ no ò·ntj, som intj skal nöw·nès = det er ikke alene det; der er også noget andet, som ikke skal nævnes. Vends. _ ikke for ene intet (el. lign.) = ikke gratis. A lowed ve mæ sjel, te de sku Kræn Skrædder et ha gjow for jenner ett = jeg lovede (ved) mig selv, at det skulle Kristen Skrædder ikke have gjort for det bare ingenting. *SkiveU. 8/10 1915. _ ikke for ene snak og tak = d.s. do skal e§k trow¶ do fo¿r èr få jænè snak o tak = du skal ikke tro, du får det gratis. *$Agger. _ i sin ene særk/skjorte (mv.) = i den bare særk/skjorte; med kun særk/skjorte på [spredt afhjemlet] Do stoe je aa ta Kuld i Dæ jenne Skjoet = du står jo og tager kuld (dvs. bliver forkølet) i din bare skjorte. HHede.E.7. æn gamèl mañ¶, dæ gjik te haw¶ i hans jÉnèr åjebòwsèr å na§ttrÒj = en gammel mand, der gik til havet kun med underbukser og nattrøje på. Kvolsgaard.F.7. (talemåde:) hæ¬è ta æn pi·© i heñ jænè særk eñ æn æµ§kèkuèn mæ å¬¶ heñè skramèlværk = hellere tage (dvs. gifte sig med) en pige i den bare særk end en enkekone med alt hendes skrammel. Vestjy (F.II.814). \ (forstærkende sup.:) det ene bedste = det allerbedste [spor. i Nørrejy og SønJy´N] de jÉn· bæj·st ær, te di æ lij·© møj¶ ræ¿nt imÉ¬· fòlk = det allerbedste er, at de (nemlig de, der havde fået fængselsstraf for at tage strandingsgods) er lige agtede folk imellem (idet man ikke anså strandhugst for tyveri). Kvolsgaard.F.22. de æ de jæn· bÉ·st, de di ka eñtj ta è ¡frå mæ = det er det allerbedste, at de ikke kan tage det fra mig. Vends (F.III.758). \ (forstærkende i forb. med andet adv.:) ene bare, ene lutter, ene pur = ene og alene [spor. i Nord- og Midtjy] jennæluttæbaarløuen (= ene´lutter´bare´løgn), dvs. ren Usandhed og opdigtet Sladder. Ommers (Vistoft.ca.1825). (rygtet var) "jenne lutter Løwn" det hele. HimmerlKjær.1947.38. de èr ¡jænèªbå·r u·ñskav = det er enebar ondskab. $Vroue. de è dè ¡jænè ¡bå·rè ¡su¶èñ = det er det ene bare sand. $NSamsø.

endsom	Çene
Sidens top